Der er ikke engang tre uger til det går løs i Melbourne down under, og rygterne svirrer allerede i telegrafpælene. Angiveligt skulle Ron Dennis, mange-årig teamchef for McLaren-Mercedes, være blevet fyret.
Historien dukkede op til aften på nettet, hvor blandt andet motorsport-Total.com har oversat dele af nyheden fra spansk. Den spanske avis Marca, kildens oprindelse, hævder altså at den skulle være god nok, men vi forbeholder os ret til at være svært skeptiske.
Der findes sikkert masser der gerne så Ron Dennis forsvinde og overlade roret til Martin Whitmarsh, hvilket Marca hævder allerede er sket, men Dennis ejer stadigvæk en andel på omkring 15% i Mclaren, og derfor virker det ikke helt troværdigt. Der er dog flere ting der taler for, at historien er sand.
McLaren-Mercedes gør sig klar til endnu en sæson, men bliver det med Ron Dennis ved roret?
Årsagen til fyringen, skulle ifølge Marca være den højt profilerede spionsag, der endte med at koste McLaren-Mercedes alle 2007-pointene, samt en bøde på flere hundrede millioner kroner.
Som vi beskrev
forleden
, ser McLarens økonomi til at være strammere end i 2005 og 2006, og dette kunne til gengæld være endnu et skridt på vejen til en åbenlys krise i teamet.
Der er mindre end tre uger til årets første løb i Australien.