- Forside
McLaren i problemer
Allerede før den meget omdiskuterede spion-skandale fra sidste år, var McLaren-Mercedes økonomi langt fra så stærk som teamet selv har hævdet. Nu kommer en artikel frem med nye tal der viser, at det slet ikke går som det skal hos det store team.
Af: (@bmf1.dk) d. 24/2 2008 klokken 14:02
McLaren har med sin lange historie og store sejre, altid været et sikkert navn, når man skulle måle succes. Teamet blev kendt for sin store integritet, både når det kom til kørerne, men også den høje arbejdsmoral og derudover deres store dominans i sporten.
McLaren har tjent formuer og altid været på forkant med udviklingen, både indenfor de teknologiske fremskridt i sporten og når det kom til at hente penge til teamet i form af sponsorer. Lige indtil sidste år.
Spionskandalen ramte hårdt, og rystede hele teamets fundament i sin grundvold. Samtidig missede Lewis Hamilton verdensmesterskabet med blot et enkelt point, og da FIA sendte en bøde til teamet på en halv milliard kroner, var det glasuren på kagen, så at sige.
Nu viser det sig, at at McLaren allerede var på skæv kurs, inden noget af dette skete.
I dagens udgave af avisen 'Daily Mail', kan man i en artikel, skrevet af Pitpass.coms skribenter, Christian Sylt og Caroline Reid, læse, at overskuddet fra McLaren Group, der i 2005 var på 150 millioner kroner, er fuldstændig forsvundet og til gengæld er der røde tal på bundlinien. I 2006 kunne gruppen annoncere et underskud på lidt over 25 millioner kroner.
Kimi Räikkönen, Tyrkiet 2005. Dengang gik det rigtig godt for McLaren
Ifølge artiklen skyldes forskellen, at tobaksreklamer er blevet forbudt, og især da cigaretfabrikanten West, droppede ud af sporten, faldt indtægterne til McLaren drastisk, ca. 2,2 mia. kroner. Bevares, det er stadig mange penge, men altså et stort dyk i omsætning for McLaren gruppen.
Den største forskel skyldes dog noget andet end tobak. McLarens superbil, SLR-modellen, til den nette sum af lige under 10 millioner på danske plader, havde ikke den store succes i 2006 som året før. I 2005 blev der langet 649 styks af den 626 hk. stærke bil over disken, mens tallet i 2006 var faldet til 261 styks.
Det blev en kamp op af bakke, da regningen på den halve milliard til FIA skulle betales i december 2007, og derudover betød det, at McLaren samtidig skyldte deres øvrige kreditorer lige under en milliard i slutningen af 2007.
Der er allerede indført nye regler der skal nedsætte udgifterne, men hos McLaren bliver det meget svært. Firmaet er allerede skåret ind til benet og har kun de ansatte på lønningslisten, som er absolut nødvendigt.
McLaren Technology Centre
I 2006 faldt McLarens omkostninger med 10% til 2,3 mia. kroner, hvoraf de 715 millioner alene gik til de 1.290 ansatte. Bæltet blev strammet en ekstra tand, og det lykkedes at få betalt ca. 700 millioner til kreditorerne, og kontantbeholdningen øgedes faktisk fra 100 millioner kroner til 123 millioner. Et godt tal, men langt fra hvad de skylder FIA.
McLarens største håndgribelige aktiv, er landområder og bygninger. Især den flotte McLaren Technology Centre, designet af den kendte arkitekt Norman Foster, er et af aktiverne, der værdisættes til omkring 2,3. mia. kroner.
Og hvis det står til FIA, der gerne vil begrænse udvikling af designet på bilerne og sætte et maksimum på omkostningerne, kunne det godt se ud til, at McLaren vil få endda meget svært ved at holde snuden oven vande.
McLaren har tjent formuer og altid været på forkant med udviklingen, både indenfor de teknologiske fremskridt i sporten og når det kom til at hente penge til teamet i form af sponsorer. Lige indtil sidste år.
Spionskandalen ramte hårdt, og rystede hele teamets fundament i sin grundvold. Samtidig missede Lewis Hamilton verdensmesterskabet med blot et enkelt point, og da FIA sendte en bøde til teamet på en halv milliard kroner, var det glasuren på kagen, så at sige.
Nu viser det sig, at at McLaren allerede var på skæv kurs, inden noget af dette skete.
I dagens udgave af avisen 'Daily Mail', kan man i en artikel, skrevet af Pitpass.coms skribenter, Christian Sylt og Caroline Reid, læse, at overskuddet fra McLaren Group, der i 2005 var på 150 millioner kroner, er fuldstændig forsvundet og til gengæld er der røde tal på bundlinien. I 2006 kunne gruppen annoncere et underskud på lidt over 25 millioner kroner.
Ifølge artiklen skyldes forskellen, at tobaksreklamer er blevet forbudt, og især da cigaretfabrikanten West, droppede ud af sporten, faldt indtægterne til McLaren drastisk, ca. 2,2 mia. kroner. Bevares, det er stadig mange penge, men altså et stort dyk i omsætning for McLaren gruppen.
Den største forskel skyldes dog noget andet end tobak. McLarens superbil, SLR-modellen, til den nette sum af lige under 10 millioner på danske plader, havde ikke den store succes i 2006 som året før. I 2005 blev der langet 649 styks af den 626 hk. stærke bil over disken, mens tallet i 2006 var faldet til 261 styks.
Det blev en kamp op af bakke, da regningen på den halve milliard til FIA skulle betales i december 2007, og derudover betød det, at McLaren samtidig skyldte deres øvrige kreditorer lige under en milliard i slutningen af 2007.
Der er allerede indført nye regler der skal nedsætte udgifterne, men hos McLaren bliver det meget svært. Firmaet er allerede skåret ind til benet og har kun de ansatte på lønningslisten, som er absolut nødvendigt.
I 2006 faldt McLarens omkostninger med 10% til 2,3 mia. kroner, hvoraf de 715 millioner alene gik til de 1.290 ansatte. Bæltet blev strammet en ekstra tand, og det lykkedes at få betalt ca. 700 millioner til kreditorerne, og kontantbeholdningen øgedes faktisk fra 100 millioner kroner til 123 millioner. Et godt tal, men langt fra hvad de skylder FIA.
McLarens største håndgribelige aktiv, er landområder og bygninger. Især den flotte McLaren Technology Centre, designet af den kendte arkitekt Norman Foster, er et af aktiverne, der værdisættes til omkring 2,3. mia. kroner.
Og hvis det står til FIA, der gerne vil begrænse udvikling af designet på bilerne og sætte et maksimum på omkostningerne, kunne det godt se ud til, at McLaren vil få endda meget svært ved at holde snuden oven vande.