Er vinderen af årets GP2 Asia serie allerede fundet? Romain Grosjean, der er regerende F3 Euro Series mester og testkører for Renault F1 teamet brugte ikke mange omgange på at gå fra hans 8. startplads til helt i front. Grosjean kører for ART teamet som har vundet to af de sidste tre GP2 mesterskaber og sluttede med en kører på plads 2 i mesterskabet sidste år.
Starten på løbet var lettere kaotisk. Fauruz Fauzy, der er Christian Bakkeruds holdkammerat hos Super Nova lavede en ganske fornuftig start, men blev udbremset af Adrian Valles fra Fisichella Motorsport teamet i det første sving. Adrian Valles løb sluttede hurtigt, da han kørte bredt et par sving senere. Problemer hos flere kørere, der iblandt Red Bull Racing testkøreren Sebastien Buemi på første omgang fik arrangørerne til at sende sikkerhedsbilen på banen efter en omgang.
Renault testkører Romain Grosjean vandt også det andet GP2 Asia løb
Efter seks omgange bag sikkerhedsbilen blev løbet endelig givet frit igen og der kom igen gang i løbet. Der var flere gode overhalinger, hvor af Christian Bakkerud stod bag den ene. Karun Chandhok kørte uden om Hiroki Yoshimoto i første sving og tog den sidste podieplads.
Efter 28 omgange var der ingen tvivl om udfaldet. Romain Grosjean gjorde rent bord med sejr og hurtigste omgang, og han er nu et godt stykke foran den nærmeste modstander i mesterskabet. Rart var det at se Christian Bakkerud gennemføre løbet, og en 11. plads var absolut acceptabalt, når man starter på plads 24 ud af 26 startende.
Den 15.-16. februar køres der igen GP2 Asia løb. Der bliver det på den indonesiske bane Sentul. En bane som mange af kørere ikke kender.