BMW Sauber håber, at de i 2008 kan lukke hullet op til de to store i Formel 1. Problemet er dog, at F1.07 chassiset var så godt, at BMW’s ingeniører ikke har nogle direkte områder de ved, der skal forbedres. Derfor går man efter en evolution fremfor en revulotion.
Dr. Mario Theissen siger om F1.08.
“Jeg vil ikke sige, at der er et område, hvor vi er langt efter. Dette års bil er rimelig velbalanceret, men vi mangler lidt alle steder.”
BMW er i fuld gang med at designe næste års titeludfordrer
Derfor har Dr. Mario Theissen lovet Nick Heidfeld og Robert Kubica, at de ikke skal forvente noget radikalt.
”Det er en evolution fremfor en revolution i forsøget på at finde de tre til fem procent vi mangler.”
Hvis BMW finder de sidste procent, så kan vi håbe på et endnu mere spændende mesterskab i 2008.