• Forside

Kinas Grand Prix: Kvalifikationen – Hamilton i pole

Det blev Lewis Hamilton, der tog pole ved kvalifikationen til Kinas Grand Prix i Shanghai. Efter ham kom de to Ferrari-kørere og Hamiltons kollega hos McLaren, Fernando Alonso.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 6/10 2007 klokken 07:10

Efter at Kimi Räikkönen havde været hurtigst i alle træningerne og i de to første udskilninger af kvalifikationen, virkede det som en formsag, at han skulle tage pole, men Lewis Hamilton ville det anderledes. Räikkönen starter dog på andenpladsen og med Ferraris anden kører Felipe Massa i position tre. Nummer to i verdensmesterskabet, Fernando Alonso (McLaren), starter som nummer fire, og han har dermed et stort arbejde foran sig, hvis han skal holde håb i titeldrømmen i morgen.

Red Bull havde en af sine bedste kvalifikationer med en femteplads til David Coulthard og en syvendeplads til Mark Webber. Til gengæld må det betragtes som en skuffelse for BMW Sauber med ottende- og niendepladserne for ikke at snakke om Renault, der med en 14. plads til Kovalainen og 18. plads til Fisichella var langt fra at komme med i Q3.

Her følger vores live referat af kvalifikationen.




Kimi Räikkönen (Ferrari) har indtil nu været hurtigste mand i alle tre træninger på Shanghai International Circuit, som lægger asfalt til til den fjerde udgave af Kinas Grand Prix. Han løb dog ind i problemer til allersidst i den tredje træning, og det er endnu uvist, hvad problemet var, og om det får indflydelse på resten af weekenden.

Temperaturen er cirka den samme som ved formiddagens træning, det vil sige 30 grader i luften og 46 grader varm asfalt. Luftfugtigheden ligger på 61%, og lige nu er det tørt, og den seneste melding er, at der ikke kommer regn i løbet af kvalifikationen, men det til gengæld bliver vådt under løbet.

Første udskilning (Q1):

Kvalifikationen er i gang og højst usædvanligt følger Kimi Räikkönen den første kører på banen – spørgsmålet er, om det er nødvendigt for ham at have tid til et ekstra forsøg, hvis alt ikke er som det skal være med bilen efter det mekaniske problem i træningen. Det lader det til - Räikkönen kører direkte tilbage i pitten.

I stedet bliver det Sakon Yamamoto (Spyker), der bliver første mand til at sætte en tid, men 1:40.285 kommer ikke til at række til deltagelse i Q2. Holdkammeraten Adrian Sutil er godt et sekund hurtigere, men heller ikke det kommer til at række.

Heikki Kovalainen tager som den næste førstepladsen med 1:37.810. Det må forventes, at det vil lykkes ham at komme videre. Den tid blev sat med de hårde dæk.

Lewis og Anthony Hamilton

Ralf Schumacher (Toyota) skubber Kovalainen en plads ned med 1:37.545 og finnen ryger endnu længere tilbage da også Jenson Button (Honda), Anthony Davidson (Super Aguri), Nico Rosberg (Williams) og Mark Webber (Red Bull) er hurtigere. Hurtigste tid tilhører med 1:37.267 netop Webber, men der sker hele tiden rokader i stillingen.

Næste mand til at blive den hurtigste er Sebastian Vettel (Toro Rosso), men han får kun lov til at beholde duksepladsen i kort tid, da Lewis Hamilton (McLaren) med tiden 1:35.798 er mere end 1,2 sekunder hurtigere. Det er også weekendens indtil nu klart bedste tid. Efter ham ligger lige nu de to BMW Sauber-kørere.

Med seks minutter igen er det kun de to Ferrari-kørere, der ikke har sat en tid. Felipe Massa er dog på vej rundt, og med en margin på seks tusindedele tager han førstepladsen. Først med fem minutter igen kommer Kimi Räikkönen ud igen efter sin installationsomgang i starten.

Med fire minutter igen og de fleste af kørerne i pit er det Kovalainen, Trulli (Toyta), Sato (Super Aguri), Sutil, Yamamoto og Räikkönen, der står til at blive siet fra.

Räikkönens første mellemtid tyder dog på, at han nok skal komme videre, og i anden sektor sætter han ny hurtigste tid. Han ender med at komme ind på en førsteplads præcis én tiendedel hurtigere end Massa, så ingen ko på isen der.

Ét minut igen!

De seksten dårligst placerede kørere forsøger sig alle en sidste gang. Især er det en overraskelse at Kovalainen og Trulli er i problemer. Tiden er nu udløbet, men omgangene, der er startet, gælder. Kovalainen og Trulli kommer lige nøjagtig over stregen, men til gengæld ryger Rubens Barrichello (Honda) og Giancarlo Fisichella (Renault) ud. Det må være en stor skuffelse for Renault, at de har det så svært i denne weekend.

Til gengæld fik Toro Rosso begge deres kørere i top ti. Flot klaret.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Kimi Räikkönen Ferrari 1:35.692 4
2. Felipe Massa Ferrari 1:35.792 3
3. Lewis Hamilton McLaren 1:35.798 3
4. Fernando Alonso McLaren 1:35.809 3
5. Robert Kubica BMW Sauber 1:36.309 4
6. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:36.737 5
7. David Coulthard Red Bull 1:36.930 6
8. Sebastian Vettel Toro Rosso 1:37.006 6
9. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso 1:37.047 6
10. Jenson Button Honda 1:37.092 6
11. Ralf Schumacher Toyota 1:37.135 7
12. Nico Rosberg Williams 1:37.144 7
13. Mark Webber Red Bull 1:37.199 6
14. Anthony Davidson Super Aguri 1:37.203 6
15. Jarno Trulli Toyota 1:37.209 7
16. Heikki Kovalainen Renault 1:37.225 6
Ikke kvalificeret til næste afdeling
17. Rubens Barrichello Honda 1:37.251 6
18. Giancarlo Fisichella Renault 1:37.290 7
19. Alexander Wurz Williams 1:37.456 6
20. Takuma Sato Super Aguri 1:38.218 6
21. Adrian Sutil Spyker 1:38.668 8
22. Sakon Yamamoto Super Aguri 1:39.336 7

Resultatet af den første udskilning


Anden udskilning (Q2):

Alle kørerne er lidt tilbageholdene med at komme ud på banen, da Q2 går i gang. Det er først efter godt tre et halvt minut, at Kovalainen, Webber og Liuzzi som de første kommer ud på banen, og derefter sker der noget. Et halvt minut senere er der ti kørere på banen.

Nu er det kun de to BMW Sauber-kørere, der stadig holder i pitten.

Vitantonio Liuzzi (Toro Rosso) er første mand til at sætte en tid. Der kommer dog til at ske store ændringer nu når kørerne kommer rundt og sætter en tid.

Det ligner Kimi Räikkönen er i en klasse for sig selv: 1:35.381 og han er mere en fire tiendedele foran Massa på andenpladsen og yderligere en tiendedel til Alonso og Hamilton.

Da alle har sat en tid, er det Vettel, Kovalainen, Schumacher, Davidson, Trulli og Rosberg, der står til at blive elimineret. Liuzzi og Button er dog begge inden for én tiendedel fra 11. pladsen, så meget kan blive ændret, når hovedparten af kørerne vil forsøge sig igen. Der er kun seks tiendedele mellem David Coulthard på sjettepladsen og Jarno Trulli på 15. pladsen.

Det lader til, at det kun er de fire Ferrari- og McLaren-kørere, der ikke vil prøve at forbedre sig. De bor også være sikre, ligesom Robert Kubica (BMW Sauber) har et solidt forspring på mere end otte tiendedele til 11. pladsen.

Mange af kørerne sætter personlig bedste sektortider, men hvis alle forbedrer sig, så er det ikke sikkert, det føre til de store ændringer i stillingen. Heidfeld forbedrer sig, så han rykker op på sjettepladsen, hvormed han bør være sikker.

Coulthard rykker op på syvendepladsen; Trulli forbedrer sig også, men det rækker kun til 13. pladsen, så han er ude.

Det samme gælder for Vettel, der ser ud til at slutte på en 12. plads. De fire andre kørere, der ikke klarede den er Liuzzi, Kovalainen, Davidson og Rosberg.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Kimi Räikkönen Ferrari 1:35.381 7
2. Felipe Massa Ferrari 1:35.796 6
3. Fernando Alonso McLaren 1:35.845 6
4. Lewis Hamilton McLaren 1:35.898 6
5. Robert Kubica BMW Sauber 1:36.116 10
6. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:36.217 11
7. David Coulthard Red Bull 1:36.252 12
8. Mark Webber Red Bull 1:36.602 12
9. Ralf Schumacher Toyota 1:36.709 13
10. Jenson Button Honda 1:36.771 12
Ikke kvalificeret til næste afdeling
11. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso 1:36.862 12
12. Sebastian Vettel Toro Rosso 1:36.891 12
13. Jarno Trulli Toyota 1:36.959 13
14. Heikki Kovalainen Renault 1:36.991 12
15. Anthony Davidson Super Aguri 1:37.247 12
16. Nico Rosberg Williams 1:37.483 13

Resultatet af den anden udskilning


Felipe Massa og Kimi Raikkonen i regnen på Fuji-banen. Vejrudsigten siger også regn i morgen.

Super Pole (Q3):

Som tiden nærmer sig for starten af de sidste femten minutter, der kommer til at bestemme startrækkefølgen for de ti hurtigste kørere, så har Lewis Hamilton indtaget sin vante plads forrest i pitlanen. Det er et særsyn, når det ikke er ham, der har ført toget an, når lampen skifter til grøn.

På vej mod tiden for den første pitstoprunde, er det Hamilton, der har lagt sig i spidsen, men tiden på 1:37.432 kommer ikke til at række til nogen topplacering. De rigtige tider kommer først, når kørerne har været i pit og få friske dæk op.

Pitstoppene starter netop nu med knap ti minutter igen, og Hamilton er den første til at gå ind. Ralf Schumacher og Jenson Button følger efter.

Hamilton bliver altså den første til at sætte en seriøs tid: han sætter da også bedste tider i alle tre sektorer, og den samlede tid bliver 1:36.610.

Kimi Räikkönen udfordrer Hamilton. Spørgsmålet er, om Ferrari har taget ekstra meget brændstof om bord. De har været rimelig suveræne indtil nu, så det kan godt være, de satser på at udnytte det til et længere første stint i løbet. Det bliver Massa, der tager førstepladsen med 1:36.221, mens Räikkönen kommer ind på andenpladsen. Der er dog stadig tid til et forsøg til.

Hamilton er tilbage i pitten.

Der er også spørgsmålet, om nogle af kørerne har satset på en regnvejrsopsætning baseret på vejrudsigten. Det vil betyde, de er langsommere i dag sammenlignet med dem, der køre med en opsætning optimeret til tørvejr, men kan til gengæld give fuld bonus i morgen, hvis vejrudsigten holder stik.

Indtil nu har flere af kørerne satset på de hårde dæk, men det lader til, at de fleste nu er gået over til den bløde gummiblanding.

Lewis Hamilton forbedrer sig og sætter bedste tid af alle i den første sektor, mens Alonso er et par tiendedele langsommere. Hamilton fortsætter missionen i anden sektor, mens Ferrari-kørerne ikke ser ud til at kunne svare igen. Det bør blive ny bedste tid til Hamilton: Ja, 1:35.908, og det ligner en pole. Räikkönen bliver nummer to og Massa nummer tre, mens Alonso ender nede på fjerdepladsen, hvilket kan blive et stort handikap i hans bestræbelser på at hente de 12 point, han har op til Hamilton.

Dermed er kvalifikationen slut. Vi vender tilbage med nyt i løbet af dagen og en live dækning af løbet i morgen tidlig. Du kan se hele resultatet af kvalifikationen her.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:35.908 16
2. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:36.044 17
3. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:36.221 16
4. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1:36.576 16
5. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
1:37.619 22
7. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:38.153 22
16. Nico Rosberg Williams Racing
P
1:37.483 13
19. Alexander Wurz Williams Racing
P
1:37.456 6
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)