Fernando Alonso vandt to mesterskaber i træk for Renault-teamet i 2005 og 2006. Så skiftede han til det team han altid har drømt om, men blev udklassificeret af en ukendt rookie, der nu er ved at vinde mesterskabet for næsten af spanieren.
I et godt stykke tid har rygterne floreret vildt omkring Alonso´s fremtid. Han er blevet sat i forbindelse med stort set alle teams, lige på nær Renault. Lige indtil mandag, da Flavio Briatore, Alonso´s tidligere chef og manager kunne bekræfte, at de havde tilbudt mesteren at komme tilbage, hvis aftalen med McLaren gik i vasken.
Massa, Alonso og Button på podiet i Brasilien 2006. Alonso fejrer sit andet mesterskab
"Jeg fortalte Alonso, at det øjeblik han er fritstillet fra McLaren, vil vi gerne have ham tilbage," siger Briatore til Gazzetta dello Sport. "Det vil være dumt at benægte det."
Det er kun godt en uge siden, at Alonso blev sat i forbindelse med Ferrari, men Jean Todt har siden afvist rygterne og Flavio Briatore mener heller ikke, at konstellationen Räikkönen-Alonso vil være det smarteste.
Briatore udtaler, at parre de to vil skabe de samme spændinger som der foregår hos McLaren-Mercedes for tiden. "Tiden hvor der er to stærke kørere i samme team, er ovre. Nu er det vigtigt, at rollerne, nummer et og to, er helt klare, ellers kan man destabilisere et team."
Kom tilbage til mig.....
Den italienske teamchef mener også, at McLaren ikke har meldt ordentligt ud fra starten, da der skulle skrives kontrakt med teamet for 2007. Han tror ikke på, at Alonso ville have skiftet, hvis han havde vidst,at han skulle kæmpe på lige fod med Lewis Hamilton.
"Når man hyrer en verdensmester, skal man give ham status af nummer et," siger Briatore.
"(Ron) Dennis har ofte fortalt hvor dygtig han er til at holde styr på sine kørere, især de latinske. Med de problemer han har haft, med Ayrton, Juan Pablo og Fernando, må han have tabt manualen et sted undervejs....måske han ikke studerede latin i skolen," jokede Briatore.