• Forside

Ralf Schumacher udtaler sig først i Brasilien

Spekulationerne om hvor Ralf Schumacher kører eller ikke kører i 2008 er stadig i fuld gang. Nu er Ralf Schumacher dog træt af at besvare de samme spørgsmål. Tidligst i Brasilien vil han fortælle noget.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/10 2007 klokken 22:10

For mange spørgsmål om fremtiden for Michael Schumachers lillebror har nu fået Ralf Schumacher helt op i det røde felt.

På Fuji blev spørgsmålene derfor for meget, og en irriteret Ralf udtalte til den tyske tv-station Premiere, at han ikke ønsker at besvare spørgsmålet før sidst på sæsonen.

”Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg er blevet stillet det samme spørgsmål. Jeg vil besvare det sidst på sæsonen. Jeg ønsker bare at slutte sæsonen.”

Ralf Schumacher takker af hos Toyota efter sæsonen

Til pressebureauet Reuters udtalte Ralf Schumacher: “Det er sandt, at jeg hart talt med andre teams. Jeg ønsker ikke at være mere specifik – lige nu vil jeg bare have overstået de sidste løb. For at være ærlig er tingene ikke gået som forventet. Vi forventede point og podieplaceringer, men det lykkedes ikke.”

Ralf Schumacher sættes i forbindelse med denne bil til 2008

Et rygte siger, at Ralf Schumacher er på vej tilbage til Williams, teamet som han har vundet seks gange for. Ralf Schumacher har nu via sin hjemmeside bekræftet, at han endegyldigt forlader Toyota efter det brasilianske Grand Prix.

RELATEREDE NYHEDER