• Forside

3. frie træning – 210 sekunders aktivitet

Træningen lørdag formiddag er holdenes sidste chance for at få de sidste detaljer på plads inden kvalifikationen. Det blev der dog ikke meget af - vejret tillod det ikke.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 29/9 2007 klokken 04:09

Velkommen til Bilmagasinet F1s dækning af den tredje frie træning ved Japans Grand Prix på Mount Fuji International Speedway. Træningen vil forløbe over 60 minutter og er den sidste chance for holdene og kørerne at finde ud af opsætningen, inden kvalifikationen går i gang senere i dag.

På grund af lavtliggende skyer og dårlig sigtbarhed kan lægehelikopteren ikke lette og derfor er træningen blevet udskudt i 15 minutter. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan vi anbefale at bruge ventetiden på at læse om Fuji-banen i vores banebeskrivelse.

I modsætning til i går, så regner det i dag – noget der ikke er usædvanligt i området omkring Mount Fuji. Det har også betydet et drop i temperaturerne: luften er 15 grader varm mens asfalten er 21 grader. Det kan betyder, at vi vil se et andet styrkeforhold end i træningerne i går.

Tilsyneladende er træningen blevet forkortet til 30 minutter og samtidig bliver det annonceret at startet af træningen nu er udskudt til 04:30 dansk tid.

Det er ikke første gang, at vejret på Fuji har skabt problemer. Her er det Masahiro Hasemi (Kojima Engineering) i 1976.

Klokken 11:30 lokal tid lykkes det for helikopteren at gå i luften og bilerne kan dermed få adgang til banen. Sebastian Vettel (Toro Rosso) er den første til at indtage banen efterfulgt af yderligere ti kørere.

F1-live rapporterer, at beslutningen om at starte træningen virker lidt mærkelig, da skyen virker værre end på noget tidspunkt.

Efter tre minutter er det kun de to Ferrari-kørere Felipe Massa og Kimi Rikkonen, der ikke er startet på deres installationsomgang.

Williams- og Toyota-kørerne bliver ude på banen til en omgang nummer to. Alexander Wurz (Williams) er den hurtigste med en tid på 1:32.746 – cirka 13 sekunder langsommere end Hamiltons tid i går.

Og det var så det i denne omgang. De røde flag bliver viftet på banen, og da der ikke er sket nogen uheld, så må det være på grund af vejret. Alle kørerne på nær Kimi Räikkönen (Ferrari) nåede at køre mindst en enkelt omgang.

Man håber at kunne genstarte træningen klokken 04:45 dansk tid.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Alexander Wurz Williams 1:32.746 3
2. Nico Rosberg Williams 1:34.758 3
3. Jarno Trulli Toyota 1:36.150 3
4. Sebastian Vettel Toro Rosso   1
5. Adrian Sutil Spyker   1
6. Sakon Yamamoto Super Aguri   1
7. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso   1
8. Robert Kubica BMW Sauber   1
9. Giancarlo Fisichella Renault   1
10. Heikki Kovalainen Renault   1
11. Ralf Schumacher Toyota   2
12. Nick Heidfeld BMW Sauber   1
13. Takuma Sato Super Aguri   2
14. Mark Webber Red Bull   1
15. Anthony Davidson Super Aguri   2
16. Jenson Button Honda   2
17. David Coulthard Red Bull   1
18. Fernando Alonso McLaren   2
19. Rubens Barrichello Honda   2
20. Lewis Hamilton McLaren   1
21. Felipe Massa Ferrari   1

Stillingen efter 4 minutter, da træningen blev suspenderet.


Klokken er nu 04:46 og der er stadig ikke tegn på aktivitet på banen.

Lige nu bliver genstarten udskudt med fem minutter af gangen. Spørgsmålet er, om bilerne overhovedet kommer til at forlade pitten igen inden træningen er ovre klokken 11.

Så kom den ventede meddelelse: træningen er officielt aflyst.

Dermed slutter vores dækning her tidligt lørdag morgen. Vi vender tilbage i løbet af dagen, om ikke før så når kvalifikationen forhåbentlig afvikles klokken syv dansk tid.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Alexander Wurz Williams Racing
P
1:32.746 + 0.000 3
2. Nico Rosberg Williams Racing
P
1:34.758 + 2.012 3
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)