• Forside

Japans Grand Prix: 2. frie træning – Live

Fredagens anden træning af 90 minutter er overstået, og i modsætning til i formiddags var McLaren klart stærkere end Ferrari, mens Toyota blandede sig i top fire. Lewis Hamilton satte dagens hurtigste tid.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 28/9 2007 klokken 07:09

Ligesom dagens første træning forløb 2. frie træning stille og roligt. McLaren lagde sig tidligt på de to første pladser, og der blev de stort set resten af tiden. Ferrari havde tydeligvis valgt en anden strategi for denne træning, idet de ikke var i nærheden af de tider, de satte i formiddags. Til gengæld viste Toyota endnu engang gode takter her på hjemmebanen med Jarno Trulli helt oppe på fjerdepladsen og Ralf Schumacher på niendepladsen.

Her følger vores live referat af begivenhederne.




Velkommen tilbage til vores dækning af Japans Grand Prix 2007. Den anden frie træning er netop gået i gang, og det er den lokale Sakon Yamamoto (Spyker), der er første mand til at forlade pitten efterfulgt af Jarno Trulli og Ralf Schumacher, der kører for Toyota, som ejer Mount Fuji-banen.

Træningen indledes i 26 graders varme med en 45 grader varm asfalt. Der er en høj luftfugtighed (74%), men der skulle ikke være tegn på regn over banen.

Der er straks stor aktivitet på banen, og i modsætning til den første træning, så behøver kørerne ikke en installationsomgang først. Ferrari var stærkest i formiddags, men indtil videre er deres to kørere blandt de fem, der endnu ikke har forladt pitten. I stedet har de to McLaren-kørere kunnet lægge sig komfortabelt i spidsen af tabellen med Hamilton forrest i en tid på 1:19.978, hvilket er omkring otte tiendedele langsommere end Kimi Räikkönens bedste tid på 1:19.119 fra tidligere i dag.

Efter syv minutter er der allerede 16 kørere, der har sat en tid. David Coulthard (Red Bull) indtager for tiden sidstepladsen 2,784 sekunder langsommere end Hamilton. Minuttet senere er Felipe Massa og Kimi Räikkönen de to eneste kørere, der endnu ikke har været på banen.

Efter nogle hektiske første ti minutter af træningen, så er flere af kørerne vendt tilbage til pitten, hvilket de to Ferrari-kørere benytter til at indtage banen.

Kimi Räikkönen var hurtigst i formiddagens træning

Renault ligger for tiden på tredje- og fjerdepladsen med begge kørere inden for ét sekund af Hamilton. De viste også ganske god fart i starten af den første træning, hvorefter de faldt lidt tilbage mod slutningen.

Massa og Räikkönen formår ikke i første omgang at udfordre de forreste – tværtimod, så ender Massa som den bedste på en niendeplads. Dette bliver dog forbedret på den efterfølgende omgang, så de indtager pladserne lige efter McLaren-kørerne.

Renault fortsætter med at gøre det godt: nu er Giancarlo Fisichella ny mand i front med tiden 1:19.926.

Kort efter rykker Fisichellas holdkammerat Heikki Kovalainen op forrest med en tid, der er yderligere tre hundrededele bedre.

Den stilling får dog ikke lov at stå i ret lang tid, idet Lewis Hamilton forbedrer sig til 1:19.391, hvormed han tager føringen med godt et halvt sekund, og han fortsætter med at sætte ny bedste tid i første sektor på den næste omgang – ja, det bliver endnu en forbedring, så eftermiddagens bedste tid nu er nede på 1:19.198. Samtidig er Alonso rykket op på andenpladsen.

Det lader til, at Rubens Barrichello (Honda) og Yamamoto for lidt siden havde nærkontakt. Mekanikerne kigger nu på bagenden af Yamamotos Spyker og Barrichello får foretaget indstillinger af sin forvinge. Barrichello er i øvrigt langsomste mand på banen for tiden næsten tre sekunder efter Hamilton. Jenson Button er til gengæld helt oppe på syvendepladsen i sin Honda.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Lewis Hamilton McLaren 1:19.198 11
2. Fernando Alonso McLaren 1:19.401 9
3. Heikki Kovalainen Renault 1:19.789 12
4. Giancarlo Fisichella Renault 1:19.926 12
5. Kimi Räikkönen Ferrari 1:20.294 7
6. Felipe Massa Ferrari 1:20.366 9
7. Jenson Button Honda 1:20.416 10
8. Adrian Sutil Spyker 1:21.002 12
9. Anthony Davidson Super Aguri 1:21.051 9
10. Nico Rosberg Williams 1:21.157 12
11. Alexander Wurz Williams 1:21.254 11
12. David Coulthard Red Bull 1:21.271 12
13. Robert Kubica BMW Sauber 1:21.292 14
14. Mark Webber Red Bull 1:21.299 7
15. Ralf Schumacher Toyota 1:21.319 13
16. Takuma Sato Super Aguri 1:21.352 10
17. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:21.377 13
18. Jarno Trulli Toyota 1:21.389 10
19. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso 1:21.706 13
20. Sakon Yamamoto Super Aguri 1:21.851 12
21. Sebastian Vettel Toro Rosso 1:22.035 11
22. Rubens Barrichello Honda 1:22.186 10

Stillingen efter 31 minutter


Efter godt en halv time er Lewis Hamilton på en virkelig hurtig omgang: han sætter bedste sektortider i de to første sektorer, og det rækker til tiden 1:18.734, dagens indtil nu klart hurtigste tid. Den tid blev sat på de bløde dæk. Samtidig rykker Felipe Massa op på en tredjeplads, hvorimod Kimi Räikkönen er nede på en syvendeplads. Alonso er også kommet under 1:19-mærket.

Så har Räikkönen også forbedret sig, hvilket indbringer ham femtepladsen – han er dog stadig mere end ét sekund efter Hamilton.

Toyota ligger ikke nær så godt til i denne træning, som de gjorde i formiddags. Pt. ligger de som nummer 16 (Trulli) og 18 (Schumacher).

Felipe Massa har været af banen et par gange i denne træning, men han har dog været i stand til at fortsætte begge gange.

Vi er nu i gang med en periode, hvor kørerne i høj grad satser på at teste dæk over lange strækninger, hvilket betyder, at der ikke er de store ændringer i stillingen.

Efter 54 forbedrer Jarno Trulli (Toyota) sig fra en 18. plads til en femteplads, og samtidig rykker Kimi Räikkönen frem på fjerdepladsen fem tusindedele efter sin holdkammerat.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Lewis Hamilton McLaren 1:18.734 22
2. Fernando Alonso McLaren 1:18.948 18
3. Felipe Massa Ferrari 1:19.709 22
4. Kimi Räikkönen Ferrari 1:19.714 20
5. Jarno Trulli Toyota 1:19.734 18
6. Heikki Kovalainen Renault 1:19.789 26
7. Giancarlo Fisichella Renault 1:19.926 27
8. Ralf Schumacher Toyota 1:19.969 25
9. Robert Kubica BMW Sauber 1:20.069 27
10. Mark Webber Red Bull 1:20.202 19
11. Alexander Wurz Williams 1:20.233 19
12. Nico Rosberg Williams 1:20.270 24
13. Jenson Button Honda 1:20.416 26
14. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:20.581 26
15. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso 1:20.985 25
16. Sebastian Vettel Toro Rosso 1:20.997 21
17. Adrian Sutil Spyker 1:21.002 26
18. Anthony Davidson Super Aguri 1:21.051 20
19. David Coulthard Red Bull 1:21.240 20
20. Takuma Sato Super Aguri 1:21.352 20
21. Rubens Barrichello Honda 1:21.740 22
22. Sakon Yamamoto Super Aguri 1:21.781 25

Stillingen efter 60 minutter


Der er meget travlt på banen her efter godt en time. Det er kun Ralf Schumacher, der lige er rykket op på ottendepladsen, Rubens Barrichello og Sakon Yamamoto, der ikke er ude på banen.

Toyota viser tænder her godt to tredjedele inde i træningen. Nu er Trulli rykket endnu en placering op og splitter dermed de to Ferrari-kørere med sin fjerdeplads.

Barrichello og Yamamoto, som tidligere havde nærkontakt, har længe kæmpet om at undgå sidstepladsen. Nu har Yamamoto lige forbedret sig nok til at sende Barrichello tilbage på 22. pladsen. Det er nok ikke noget, der behager Honda-ledelsen her i hjemlandet.

I bundkampen rykker Barrichello med ti minutter igen atter forbi Yamamoto.

Med fem minutter igen er det ved at være sidste chance, hvis der er nogen, der vil gøre et sidste forsøg på at forbedre sig. Der er da også ved at være ganske god aktivitet på banen med 17 kørere ude.

Der er umiddelbart ikke nogen forbedringer i sigte, hvilket kan skyldes, at asfalttemperaturen er faldet til 39 grader. Med et minut igen er det kun Heidfeld og Webber, der er i pitten. De mange biler på en relativ kort bane kan også have betydning på mulighederne for at forbedre sig.

Fernando Alonso og Lewis Hamilton viste god fart i eftermiddagens træning

Dermed er dagens Formel 1-aktiviteter i Japan slut. Lewis Hamilton sluttede som dagens hurtigste foran Fernando Alonso og Felipe Massa. Jarno Trulli holdt med en fjerdeplads Toyotas fane højt, hvorimod formiddagens hurtigste måtte tage til takke med en femteplads. Det sagt, så ville Räikkönens tid fra første træning have rakt til en tredjeplads i denne, så dette resultat er ikke ensbetydende med, at Ferrari er ude af kampen om sejren i denne weekend.

Vi vender tilbage i løbet af i dag med nyheder fra Formel 1-verdenen og bringer live opdateringer fra både lørdagens træning og kvalifikation. Træningen starter klokken 4 dansk tid, mens kvalifikationen finder sted tre timer senere.

Hele resultatet af den netop overståede træning kan du se her.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:18.734 + 0.000 38
2. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1:18.948 + 0.214 34
3. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:19.483 + 0.749 36
5. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:19.714 + 0.980 29
8. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
1:19.949 + 1.215 33
11. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:20.069 + 1.335 35
12. Alexander Wurz Williams Racing
P
1:20.233 + 1.499 37
13. Nico Rosberg Williams Racing
P
1:20.270 + 1.536 43
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)