Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/9 2007 klokken 10:09
Lewis Hamilton ønsker at ligge presset over på den forsvarende verdensmester, der nu kun er 2 point efter ham i kampen om årets mesterskab.
”Uanset hvordan man end ser på det, har jeg haft en helt fantastisk debutsæson. Jeg er kun 22 år gammel, jeg har allerede vundet løb i Formel 1, hvilket er langt mere end jeg havde drømt om,” kom det fra briten.
”At jeg tilmed også har en chance for at kunne løbe med den samlede titel er jo helt ekstraordinært fantastisk,” tilføjede han.
Der er vel heller ikke megen tvivl om, at presset ligger på Fernando Alonso. Det er trods alt ham, der er den forsvarende verdensmester og ham langt de fleste havde forventet ville vise vejen hos McLaren i år.
At Alonso er efter Hamilton, er nærmest pinligt for ham, hvilket også kan være en del af grunden til hans til tider besynderlige opførsel på og omkring banen.