• Forside

Hamilton vil have en snak med Alonso

Det er en stadig skuffet Lewis Hamilton, der har meldt ud, at han ønsker at få en aftale med Fernando Alonso om, hvordan de to bør opføre sig på banen efter hændelsen i første sving på Spa.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/9 2007 klokken 09:09

”Alonso kørte alt for aggressivt bredt på Spa. Det ønsker jeg ikke skal gentage sig på Fuji,” kom det fra Lewis Hamilton, der endnu ikke har fået talt med spanieren efter sidste løb.

For Lewis Hamilton er det vigtigt, at de to får afklaret denne sag inden løbet, så de begge kan være sikre på, at de ikke vil ende med at køre hinanden af.

”Det er vigtigt for os begge, at vi respekterer hinanden og husker på, at vi er holdkammerater,” udtaler Lewis Hamilton. ”Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at tale med ham om hændelsen på Spa, hvilket er vigtigt for mig, så han også kan høre hvad jeg mener om situationen.”

”Nu drejer det sig om et nyt løb, så det er også en ny situation. En ting er dog helt sikker, det er at der ikke er nogle der vil hjælpe os, eller bare skåne os,” tilføjede den unge brite.

”Efter det der skete på Spa, vil jeg helt sikkert være meget opmærksom på, hvor han befinder sig,” sluttede Lewis Hamilton, der har store planer for den kommende weekend.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER