5 løb er der tilbage. Lewis Hamilton fører mesterskabet, men føringen er ikke så komfortabel som han kunne ønske sig, så mesterskabet er stadig helt åbent.
Selve kvalifikationen, gik ikke helt efter planen for Ferrari, der åbenlyst havde problemer med at følge med McLaren. Kimi Räikkönens uheld i tredje træning, gjorde det ikke bedre, hvorfor han også måtte nøjes med en 5 startplacering.
Bilerne er sendt ud på opvarmnings runden, en runde Fernando Alonso kom lidt dårligt af sted til, men ellers ser der ikke ud til at være nogle problemer.
Dog kalder Jano Trulli pitten, da han føler der er noget galt. De siger dog hos Toyota, at de har styr på det.
Bilerne liner op til start og de røde lamper tændes.
Starten er gået og Massa kommer forbi Hamilton, der dog tager placeringen tilbage allerede i første sving.
Alonso trækker hurtigt fra, men kampen i resten af feltet er hår. Kimi Räikkönen er oppe på 4. pladsen.
David Coulthard ryger af banen i et voldsomt uheld, efter noget der ligner et front vinge kollaps. Han slipper uskadt fra uheldet, der udløser den første sikkerhedsbil periode, her efter kun to omgange.
Sikkerhedsbilen forlader banen efter 6 omgange. Fernando Alonso trækker tæmpoet ud af feltet for at gøre sig klar til at trække fra de andre, men er det godt nok med Lewis Hamilton i bakspejlet?
Hamilton angriber i første sving, men Alonso afviser. Han slipper dog ikke væk fra briten, der er sulten efter at bevise, at han er den bedste af de to.
Godt nede i feltet, er der en tæt kamp mellem Giancarlo Fisichella i Renault og Davidson i Super Aguri, en kamp Davidson vinder i første omgang og rykker op på 14. pladsen.
Felipe Massa går i pit allerede efter 9 omgange, hvilket sender Kimi Räikkönen op på 3. pladsen, i en bil der lader til at være en del tungere end Felipe Massas.
Massa lader til at have problemer med bilen efter stoppet. Det virker som om der slet ikke er greb i de nye dæk.
Det er åbenbart værre end som så. Da Felipe Massa kører direkte ind i garagen og løbet lader til at være slut allerede efter 10 omgange for brasilianeren.
I front er det McLaren racere trukket fra. Kimi Räikkönen ligger stabilt på tredjepladsen, men han kan ikke følge frontløberne. Alt imens Nick Heidfeld på 4. pladsen lader til let at kunne følge Ferrarien.
Kampen om 7. pladsen, står noget overraskende mellem Jenson Button og Nico Rosberg, en kamp Button fører, men Rosberg har langt fra opgivet.
Efter de første 15 omgange, har Fernando Alonso allerede over 10 sekunder ned til Kimi Räikkönen på tredjepladsen. De to McLaren racere er simpelthen suveræne.
Ralf Schumacher er nu helt oppe på bagvingen af Fisichellas Renault og blander sig hermed i kamoen om 14. pladsen.
McLaren gør klar til det første pitstop. Det er Lewis Hamilton der kommer ind først. Hvor længe kan Alonso blive ude endnu?
Kimi Räikkönen bliver stadig ude, så hans Ferrari har mere benzin på end de to McLaren racere.
Nu er det Kimi Räikkönen der fører, efter Fernando Alonso, Lewis Hamilton og Nick Heidfeld alle har været i pit. Måske er han på en et stop strategi!
Kimi har næsten ti sekunder ned til Robert Kubica og han bliver ude, her hvor vi snart er halvvejs i løbet.
Robert Kubica pitter og har problemer i pitten, hvilket koster ham dyrt. Synd for den hurtige polak.
Kimi Räikkönen har næsten 20 sekunder ned til Fernando Alonso på andenpladsen. Men med 28 omgange tilbage, går den førende i pit. Det bør være det eneste stop!
Kimi kommer ud på tredjepladsen. Det kan være strategien der kan give Ferrari sejren.
Stillingen med 27 omgange tilbage, hedder: Fernando Alonso, Lewis Hamilton, Kimi Räikkönen, Nick Heidfeld og Nico Rosberg.
Jenson Button holder en flot 6. plads lige foran Mark Webber, der ligger lige foran Rubens Barrichello i den anden Honda.
Fernando Alonso vinder det italienske GP 2007
Efter et hårdt arbejde, er det endeligt lykkedes for Giancarlo Fisichella at komme forbi Davidson og presser nu Wurz hårdt.
Med 24 omgange igen, ser vi en sammenligning af Fernando Alonso og Kimi Räikkönens omgangstider, hvilket er til klar fordel for spanieren, men han har også et helt pitstop han skal have hentet hjem!
I front trækker Fernando Alonso fra Lewis Hamilton, mens Nick Heidfeld henter ind på Kimi Räikkönen. Men Nick Heidfeld skal helt sikkert også i pit en gang mere end finnen.
Med 20 omgange tilbage, tager Jenson Button sit første og eneste pitstop. Flot løb indtil nu, fra briten.
Webber tager sit første stop, med 19 omgange tilbage, hvilket også gerne skulle betyde, at i ikke vil se ham her før løbet er slut.
Kimi lader til at have fået lidt mere fart i sin racer igen, hvilket gør det svære for Fernando Alonso og Lewis Hamilton at beholde deres placeringer efter deres sidste pitstop.
Med kun 15 omgange tilbage, går Alrx Wurs i pit, hvilket sender ham godt tilbage i feltet. Spørgsmålet er så, hvornår vi ser McLaren i pit igen?
Alonso har fået opbygget det nødvendige forspring ned til Kimi Räikkönen. Det har Lewis Hamilton dog langt fra.
Så er McLaren igen klar. Det er Lewis Hamilton der kommer i pit først. Kan han holde andenpladsen? Svaret er nej! Kimi tager andenpladsen fra Lewis Hamilton.
Men kan han holde den hurtige brite bag sig?
Der er 12 omgange tilbage og Hamilton er på bløde dæk.
Hamilton er markant hurtigere og har på kun en enkelt omgang fået lukket hullet op til Kimi. Men en ting er at lukke et hul, noget andet er at komme forbi!
Lewis Hamilton overhaler Kimi Räikkönen! Han er markant hurtigere og laver en flot overhaling. McLaren raceren trækker også fra Ferrarien, hvilket er super skidt for det italienske hold.
Alonso pitter og kommer ud på førstepladsen igen. Den er der vist ingen der kan true.
Med 9 omgange tilbage, ligner Lewis Hamilton en mand med en mission. Han kører alt eller intet og det går rigtigt stærkt.
7 omgange igen og Robert Kubica er ikke tilfreds med 7. pladsen, så han laver en flot overhaling af Nico Rosberg. Der er ingen tvivl om, at BMW Sauber raceren er klart hurtigere end Williams Toyotaen.
Alonso trækker igen fra Hamilton, der lader til at have indstillet sig på, at han ikke kan vinde dette løb.
Monzas Grand Prix har været en ren magt demonstration for McLaren, tilmed på Ferraris hjemmebane. Kimi tager det med ro, dan han også har indset, at han ikke kan komme op til Hamilton, samtidig med, at der er meget langt ned til nummer 4, Nick Heidfeld.
Fernando Alonso er gået ud på sidste omgang. Det er rent opvisning. Han kører stille og roligt rundt på banen og venter nu kun på at se det ternede flag, som han passere her.
Alonso vinder foran Hamilton og Räikkönen.