Når han vinder, er han uovervindelig. Men når det ikke går som Alonso ønsker det, bliver han fjendtlig og ønsker at forlade sit team. Det er billedet mange har fået af den dobbelte verdensmester. Men nu siger spanieren, at han er glad for at være hos McLaren. Så længe bilen er god nok, altså.
Kontrakten med McLaren løber til og med 2009 og Alonso siger nu, efter flere ugers åbenlys modstand mod teamkollegaen Lewis Hamilton, at "så længe jeg har en vindende bil, er jeg glad."
"I år har vi en vindende bil, vi er et og to i kørernes mesterskab og vi fører konstruktørernes mesterskab, så jeg er glad," siger Alonso.
Udtalelsen kommer efter en periode med kontroverser, beskyldninger og generel dårlig stemning i teamet. Især efter løbet i Ungarn, som var præget af en straf på fem placeringer til Alonso, fordi han angiveligt spærrede for Hamilton i pitten. Det viste sig dog senere, at det rent faktisk var Hamilton der ikke fulgte ordrer fra Ron Dennis.
Sådan kan vi bedst lide at se Fernando Alonso. Måske ser han også sådan ud i morgen?
Alonso har haft et møde tidligere på ugen med Dennis, for at få talt ud om tingene og få mesterskabet tilbage på rette kurs. I går sagde Alonso, at han ikke følte han blev belønnet nok for sin indsats for at vende lykken for McLaren.
Den spanske mester sagde også, at han mente han fortjente en stor del af fortjenesten for teamets nye, stærke form. Sidste år, og for den sags skyld flere år før det, var hårde år for teamet, der nu har to fantastisk talentfulde kørere, der kører alt de har lært og det vil unægteligt give gnidninger. Noget der altså blev talt om forleden.
Fernando Alonso har efter eget udsagn, følt sig tilsidesat.
Betyder dette så, at Alonso er blevet mere medgørlig? Eller ligger der mere bag? En udtalelse som denne: "Der er ikke mange muligheder for mig næste år. Jeg har en kontrakt med McLaren så chancen i den nærmeste fremtid er her og køre for Mclaren. Så vidt jeg kan se, er det den eneste mulighed," kan tolkles som et ønske om at komme væk. Noget der har været skrevet meget om , siden netop episoden i Ungarn.
I morgen køres det Tyrkiske Grand Prix og det er Alonso´s løb nummer 100. Et løb han meget gerne vil vinde. men det bliver ikke nemt, for han starter fra en placering som nummer 4, og har de tre andre mesterskabs-kandidater foran sig.
Se mere i vores live-kommentering søndag.