Det er ikke katastrofeløbet i 2005, som er årsag til, at Formel 1 ikke besøger Indianapolis Motor Speedway i 2008. Sandheden er en helt anden. Det er pengene som bestemmer, og en prisstigning på 150% var for meget.
Det siger Tony George til de amerikanske aviser efter det kom frem, at Formel 1 efter otte år igen forlader USA, og det er ikke de store roser som de amerikanske klummeskrivere kommer med omkring Bernie Ecclestone.
Løbet i 2005 er ikke grunden til den manglende kontrakforlængelse
Men en ting står fast i USA. Formel 1 er ikke større end USA, men tilbage til det med pengene. Ifølge personer tæt på Tony George så skulle Bernie Ecclestone have forlangt $30 mio. i gebyr fra IMS for at komme tilbage i 2008. En stigning på 150% i forhold til de stadig høje $12 mio. i gebyr i 2007, som Tony George har betalt for at få Formel 1 til Indianapolis.
Netop den prisstigning har fået Tony George til at strække våben. Det beløb er for stort. Tony George er ærgerlig på amerikaneres vegne, men han kan godt forstå Bernie Ecclestone, når andre lokationer gerne vil betale de $30 mio. Her i blandt Indien og andre sydøstasiatiske lande.
John Ketzenberger fra TV-stationen WTHR udtalte sig på denne måde.
”Bernie må have forvekslet India med Indiana. Måske India har behov for opmærksomheden. Indianapolis behøver den ikke.”
Det er med vilje jeg ikke har oversat India til Indien.
Starten 2003 usa
Bernie Ecclestones svar til den megen kritik han har fået i USA.
“Lad os se om vi kommer til at savne Amerika.”
I modsætning til mange rygter er det stadig muligt, at USA er med på F1 kalenderen for 2008. Dog ikke på Indianapolis Motor Speedway.