Bernie Ecclestone opfordrer nu teamcheferne i Formel 1 til at købe, eller i det mindste indgå, samarbejde med de forskellige GP2 teams. Det sker for at man kan fremme mere talent til Formel 1. Som eksempel nævner Bernie Lewis Hamilton.
Til den britiske avis ’The People’ citeres Bernie Ecclestone i et interview for at udtale:
”Jeg har fortalt de forb****de folk: Hvorfor driver I ikke et GP2 team og i løbet af året kan I prøve et halvt dusin kørere af, og måske finder I den rigtige kører?”
Lucas di Grassi i en Durango GP2 på Hungaroring. I år kører han for ART GP
“At udvikle en kører fra barnsben af er relativt billigt sammenlignet med, hvad man skal betale dem, når de har vist at de har talentet.”
Lewis Hamilton er i denne sammenhæng et discounttilbud for McLaren sammenlignet med den pris et konkurrerende hold skal betale for en kører af Lewis’ kaliber. Hvis McLaren vinder verdensmesterskabet med Lewis Hamilton, så vil det være noget nær den billigste verdensmester vi har set i Formel 1. Også selv om McLaren kommer til at betale mere for Lewis til næste år.
Lewis Hamilton kan blive den billigste verdensmester i Formel 1
Bernie Ecclestone, Renault og Flavio Briatore er involveret I GP2 serien. Jean Todts søn er teamchef for ART Grand Prix der har vundet de sidste to GP2 mesterskaber, og Giancarlo Fisichella er medejer af FMS teamet. Scott Speed, Heikki Kovalainen, Lewis Hamilton og Nelson Piquet Jr kommer alle fra GP2 serien.
Med lidt hjælp fra et par Formel 1 ingeniører kunne Christan måske komme frem i front af GP2
Hvis Formel 1 teamene involverede sig i GP2 ville mængden af kørere, der kunne testes under F1 lignende forhold, blive meget større og med lidt Formel 1 ingeniører på overarbejde kunne Christian Bakkeruds team David Price Racing måske ende som et topteam.