Af: (@bmf1.dk) d. 10/7 2007 klokken 14:07
Som vi skrev i går, udtalte Nigel Stepney om Mike Coughlan og at han på intet tidspunkt havde udleveret dokumenter til denne. Men nu ser det ud til, at det ikke er hele sandheden.
Ferrari har påbegyndt en retssag mod Mike Coughlan og hans hustru Trudy, som nu er anklaget for at have taget det 780 siders store dokument, som er selve hoveddelen af hele kontroversen, og kopieret det hele i en fotokopiforretning nær Woking, hvor McLaren ligger.
Det var en ansat i forretningen, der tippede Ferrari om sagen, da de opdagede at dokumenterne var tophemmelige og tilhørte det Maranello-baserede team. Dette bekræftes af Ferraris advokat:
"Vi ville aldrig have opdaget det, hvis ikke det var for et tip fra fotokopiforretningen."
Under høringen blev der anmodet om yderligere ransagelsekendelser, så myndighederne kan undersøge disketter fundet i Coughlans hjem og billeder taget fra hans computer.
Sagen bliver genoptaget i morgen efter en forsinkelse, da Coughlan, som var til stede men ikke udtalte sig, ønskede at være helt klar over hvad han skulle gøre i forbindelse med sine rettigheder, så han kan undgå at yderligere belaste sin sag.
Han ville også gerne høre, hvordan det relaterer sig til den nuværende undersøgelse mod Nigel Stepney i Italien.
Under høringen i dag, blev det ligeledes bekræftet, at McLaren´s chef, Jonathan Neale vidste besked om, at Coughlan var i besiddelse af dokumenterne. Der kom dog ikke noget definitivt svar fra Neale, hvorvidt han blev informeret om sagen før eller efter Ferrari påbegyndte de officielle anklager mod Coughlan-parret.
Ferrari´s advokat siger: "Det er endnu ikke klart, hvornår og hvordan Neale blev informeret om dokumenterne."
Ferrari sagde også, at de ikke havde anmodet om at starte en undersøgelse mod Neale, men at teamet kommunikerede med ham.
Holdes advokat sagde også, at der var unøjagtigheder imellem de datoer for visse begivenheder, som Coughlan havde fortalt om samt de datoer, der var at finde på materialet fra fotokopi-forretningen.
Sagen genoptages i morgen og vi følger naturligvis med her på BMF1.