Af: (@bmf1.dk) d. 8/7 2007 klokken 11:07
"Jeg har været i et område af fabrikken jeg havde adgang til, og jeg gjorde mit job. Jeg begyndte at blive beskyldt for forskellige ting og følte mig mistænkeligggjort."
Dette er ordene fra Nigel Stepney selv, som nu taler ud om den mildt sagt spegede sag, hvor Ferrari anklager ham for at udøve spionage og videregive oplysninger til blandt andet McLaren og for at sabotere Räikkönen´s og Massa´s biler.
"Jeg er blevet anklaget, men er ikke blevet tiltalt for noget. Der er bare en undersøgelse. jeg blev officielt fyret i maj efter 30 år i Formel 1, og jeg føler mig hensat i total forundring. Jeg ser mig nu om efter et andet job i motorsport."
"Jeg blev klar over at der var problemer hos Ferrari sidste år, da Ross Brawn annoncerede sit sabbat-år. Strukturen ændrede sig. Jeg ønskede et job i samme stil som Ross, som havde udviklet stillingen gennem de sidste 10 år."
"Jeg ønskede stadig at køre test og løbsbilerne, og rapportere til Aldo Costa, chefdesigneren. Han var den rette at melde tilbage til, ikke Mario Almondo, som var i Human Resources (personaleafd., red.). Jeg syntes, at det at rapportere tilbage til ham og flere andre, var et skridt i den forkerte retning."
"Tidligere havde jeg kun meldt tilbage til Ross, og vi havde et rigtig godt 1-til-1 forhold. Han gav mig en masse støtte og vejledning. Der var en periode på seks måneder med forhandlinger med Almondo og Todt, der ville beholde mig for endnu et år som operations manager i samme felt som før."
"Jeg havde et interview med Autosport omkring juletid og efter det, så det skidt ud med min stilling i den nye struktur. Mit forhold med Jean Todt var blevet brudt ned. Men jeg forsøgte at arbejde med systemet, indtil tingene blev umulige i midten af februar. Det var bare meget svært at skulle forklare systemer for folk der var over mig. Det var meget frustrerende."
"I Midten af februar fortalte jeg Todt, at jeg ikke ønskede at rejse mere. Jeg ville sætte mig tilbage og overveje fremtiden. Dette tog Ferrari meget ilde op, da min rolle ville som chef for præstationsudviklingen på fabrikken. Jeg begyndte at føle mig som en forræder, bare fordi jeg ikke længere ønskede at rejse så meget mere."
"På dette tidspunkt - i midten af februar - ledte jeg ikke længere efter et andet sted at være. Men hver gang jeg talte med folk på fabrikken og gjorde mit job, blev jeg henvist til den øvre ledelse. Folk blev bange for mig. Jeg kom i en situation, hvor det blev meget svært at udføre mit job. I slutningen af marts, var situationen ubærlig."
"Jeg begyndte at lede efter andre teams og henvendte mig til Nick Fry. jeg mødtes med Mike (Coughlan, red.), i slutningen af april - den 28. i Port Ginesta i Spanien. Jeg havde et møde med Nick og ønskede ikke et yderligere møde alene. I starten var Mike ikke meget for at flytte, men så kom der tre eller fire mennesker fra Ferrari til mig og indikerede efter at have læst min historie om at henvende mig til Honda, at de ville være intereserede i at komme med i en teknisk gruppe i et andet team."
"De ville følge os ind i en struktur hvor de kunne føle sig godt til rette. Jeg benægter kategorisk, at der er udleveret nogen som helst tekniske informationer mellem Mike og jeg under det møde, eller på noget andet tidspunkt. Vi diskuterede hovedsagligt ting om infrastruktur og hvilke værktøjer vi skulle benytte os af, for at få arbejdet gjort i et andet team."
"Man tager ikke bare et teams struktur og smækker det ned oven i hovedet på et andet team, disse ting skal udvikle sig, men Mike og jeg besluttede at arbejde sammen om at finde ud af, hvad vi kunne tilbyde til et andet team. Derefter mødtes vi med Nick Fry den 1. juni i Heathrow."
På dette tidspunkt er der påbegyndt officielle undersøgelser i Italien.
"Den 17. maj blev der fremsat anklager mod mig af Ferrari. Folk blev ført fra fabrikken til Carabinieri-hovedkvarteret (politiet, red.) for at blive udspurgt, men ingen blev tiltalt. Mit hus i Serramazzoni er blevet gennemsøgt to gange. Efter denne episode, ringede jeg til Todt og sagde jeg tog på ferie til Filippinerne. Jeg udfyldte de relevante papirer, men efterlod dem på bordet, jeg afleverede dem ikke, og ville først komme tilbage efter alt dette var blevet løst. Vi har ikke talt sammen siden."
"Jeg er blevet skygget, det samme er min kæreste Ash med vores et år gamle datter Sabine. Der har været biljagter i høj fart. Vi har været skygget af mere end én bil med italienske plader, og da vi fik stoppet en af dem sidste torsdag, nægtede de at tale med os. Jeg tror ikke de var journalister. der var sporingsudstyr på min bil."
"Jeg indrømmer, det ser alt for åbenlyst ud. Der var problemer i Ferrari. Jeg blev anklaget af Almondo for at have taget nogle tegninger. Jeg havde dem i min varetægt fuldstændig legalt, for jeg havde brug for dem i mit arbejde med simulatoren, men han blev informeret af tegnestuen, at jeg havde dem. Jeg samlede papirerne sammen og smed dem på Almondos bord. Dagen efter lå de på mit bord! jeg nægter kategorisk at have kopieret dem eller udleveret dem til Mike Coughlan."
"Jeg vidste at jeg blev overvåget hvert øjeblik på fabrikken, og at alt hvad jeg sagde eller gjorde, blev sendt videre, og folk vidste hvornår jeg loggede på en computer. Ferrari er meget bange for de informationer jeg har i hovedet. Men tror du at Nicolas Tombasis kom til Ferrari fra McLaren uden noget i sit hoved? Den nye Ferrari front kom fra McLaren, fordi han vidste det var i hans hovede. Jeg kan se nu hvor ligene er begravet efter 10 år, der var en masse kontroverser."
Hvordan fik Mike Coughlan så dokumenterne?
"Ingen ide. Jeg er ikke engang sikker på han har dem. Han har ikke fået dem fra mig. Hvis han har nogle, har han fået dem fra en anden kilde. jeg har intet at skjule; jeg kan lige så godt udlevere nøglerne til mit hus, så alle kan gå ind."
"Jeg ville være meget dum, hvis jeg gik til nogen med den slags oplysninger, ville jeg ikke? Jeg implementerede en masse systemer og arbejdsrutiner hos Ferrari, relaterede til tests og løbsteams og forberedelsen af bilerne, information jeg har fået fortalt skulle være i dokumenterne. Jeg havde arbejdet med dem sammen med Ross og Aldo Costa. Så hvis jeg havde alle de oplysninger i hovedet, hvorfor skulle jeg så behøve papirerne igen? Jeg tvivler seriøst på, at Mike har disse dokumenter."