Dagen derpå - Frankrig

Jeg indrømmer blankt, at det franske Grand Prix aldrig rigtig har været min kop te. Jeg er er ikke helt sikker på, hvad præcis årsagen er, men måske det er fordi det er i Frankrig. Op med hænderne. Hvem har ikke et mildt sagt ambivalent forhold til franskmænd? Nå, er jeg den eneste?

Nuvel, de laver god vin, de taler sjovt og pigerne barberer sig ikke under armene, men de præsterede ellers stik mod mine forventninger, et godt show på Magny-Cours.

Lad os starte med begyndelsen, det er altid det nemmeste.

McLaren købte for nogle år siden en meget stor og avanceret udgave af en Playstation. Så spejdede de rundt i det ganske engelske land og fandt - tilsyneladende i en børnehave - den uhyre talentfulde Lewis Hamilton, og sagde: Her! Spil!

Fernando Alonso og Lewis Hamilton fejrer anden og tredjepladsen i det Spanske GP 2007. I Frankrig måtte spanieren nøjes med en 7.plads

Det gjorde han så det bedste han kunne, og indtil videre har det resulteret i otte podieplaceringer i lige så mange løb, to sejre og en pæn føring i mesterskabet. Ingen kan være i tvivl om det enorme talent denne Lewis Hamilton besidder.

Det var derfor ikke nogen overraskelse, at han startede som nummer to i gårsdagens udgave af det franske GP, lige skråt ved siden af Felipe Massa.

Næ, overraskelsen var, at Fernando Alonso startede som nummer 10, efter en rigtig dum kvalifikation, hvor problemer med gearkassen satte ham gevaldigt tilbage. Han kæmpede sig gennem nogle placeringer, men alt for mange fodfejl, gjorde at han ikke rigtig var en faktor. Alene det faktum, at Heidfeld kunne holde Alonso bag sig gennem stort set hele løbet, fortæller mere om Heidfeld end om Alonso.

Og Heidfeld´s teamkollega, Kubica, der kørte et fuldstændigt anonymt løb, men alligevel endte som nummer fire. Dog lige med undtagelse af hans lille kamp med Hamilton, lige efter englænderens andet stop. Det er typisk tysk. De arbejder på fuldstændig sindssyge tider, de bygger deres biler med 1/1000 af en millimeters nøjagtighed, og maler dem i kedelige hvide og blå farver for at narre fjenden, men de praler ikke.

Når starten så går, så ser man røde og sølvgrå og flerfarvede biler ræse gennem de første sving, men de hvide og blå biler ser man ikke, før de stryger over målstregen og henter værdifulde point. Men de er hurtige!

Yes! der var den! Kimi Räikkönen jubler efter sin sejr i Frankrigs Grand Prix, 2007.

Dagens mand i skysovs, er jo selvfølgelig Kimi Räikkönen. Han tog årets sejr i Melbourne og så begyndte en nedadgående formkurve for den finske kører. Jeg gik endda så langt, som at kalde ham en strandet kaskelothval efter det canadiske løb, men i går var han forvandlet til en strømlinet og særdeles hurtig hvid haj.

Bevares, Massa tog starten og holdt den længe, men han og Räikkönen fik faktisk Wonderboy til at blive på tredjepladsen hele løbet i gennem. Det var først efter Massa´s andet pitstop, at den finske kører kørte tre hurtige omgange i træk, smuttede i pit og fik nye dæk og en sjat benzin op, og beholdt føringen.

Et bevis på at man ikke bare slår et team som Ferrari ud.

Midt i beskyldningerne om sabotage fra en tidligere medarbejder, sad man lidt og tænkte: "Det er garanteret derfor, at Ferrari havde svært ved at indhente de andre."

Sandsynligvis. Men lige så sandsynligt er det, at Ferrari har knoklet i døgndrift for at udvikle på selv de mindste detaljer siden Indianapolis, og det var frugten af det arbejde vi så i går.

Men hvis Nigel Stepney rent faktisk saboterede bilerne og hældte et mystisk hvidt pulver i tanken - (skal sådan noget ikke op i næsen?) - så må han da have været godt gal i skralden over ikke at få sin forfremmelse (som skulle være årsagen til hele miseren).

Et eller andet sted kan man næsten ikke lade være med at være lidt imponeret over hans vilje. Jeg mener, hvis jeg blev forbigået af min chef, ville jeg nok lige kunne svinge mig op til at stjæle en hulmaskine og tre notesblokke. Men sådan er jeg bare.

Ferrari sejrede på Magny-Cours

Selvom jeg langtfra er Ferrari-fan - det fik Michael Schumacher ødelagt godt og grundigt i Østrig i 2001 - så under jeg dem sejren i går. Det giver mere spænding i toppen, og det viser, at selvom man hedder Alonso til efternavn, så er det ikke ensbetydende med at man altid ligger helt i front. Räikkönen og Massa gjorde det de var betalt for: De kørte hurtigst.

Nå, nu skal det jo ikke kun handle om de to teams, der er jo ni andre at snakke om. Jeg vælger at hoppe let og elegant over Super Agurkerne denne gang, for selvom de har feltets mindste budget og selvom de har imponeret gennem hele sæsonen, så gik det altså bare ikke særlig godt i går. Ikke at det gik dårligt. Det gik bare som forventet af feltets mindste team, så der er ikke så meget at komme efter dér.

Honda-kørerne Barrichello og Button, har slet ikke haft det nemt i denne sæson. Der kan skrives tommetykke bind, om deres kamp for at nå i pointene med deres pjattede "Earth-Car." Men mon ikke en del af vægten er taget af deres skuldre, efter de flotte takter på Magny-Cours, hvor Button fik teamets første point med sin ottendeplads, mens Barrichello lå hele løbet og kæmpede med Rosberg, Webber, Schumacher og Coulthard.

Op med humøret, drenge, I har fortjent det.

Rubens Barrichello har haft et meget svært år med Honda.

De to Renault-piloter, Fisichella og Kovalainen, gjorde sig også bemærket. Den ene positivt, den anden knap så positivt. Jeg indrømmer at det selvfølgelig ikke var Kovalainens fejl, at Trulli lavede en ufattelig dum manøvre i Adelaide-svinget - som bør skifte navn til "Alonso´s smerte" - og bankede ind i finnen, som måtte en tidlig tur i pit og som længe lå og gjorde sig ubemærket helt i bunden af feltet.

Fisichella reddede Renaults ære, ved at slutte på en 6. plads, men Briatore må da stadig sidde og ærgre sig i skægget over, at han ikke længere har Alonso på lønningslisten.

Et team som jeg siden sæsonstarten har haft meget svært ved at kapere, er Spyker. Jeg kan slet ikke forstå, at man opretter et team, udvikler biler, foretager tests, laver research, flyver kloden rundt flere gange, for så at ende med to uduelige kørere, som ikke engang burde få lov til at få adgang til go-kartbanen i Marielyst Sommerpark.

Albers´ Spyker

Albers´stunt med benzinslangen er ikke bare dumt, det er ganske enkelt livsfarligt.

"Jamen, kan du selv gøre det bedre?" Ja, det er jeg helt sikker på! Måske min pludselige selvsikre opførsel, skyldes et eksorbitant forbrug af kaffe fra de tidlige morgentimer, men jeg er helt sikker. Jeg er klar. Bare ring til Kiesa og få ham med i den anden bil, så skal I dælme se race!

Der er endnu flere teams der kan fortjene en bemærkning eller to.

Toro Rosso-bilerne udgik. Begge to. Igen. Dér var i hvert fald den ene bemærkning. Efter Trulli´s udgang, var det for en gangs skyld Ralf Schmacher, der måtte præstere for Toyota, noget der betød en 10. plads til feltets dyreste team. Webber og Coulthard var skam også med. Et eller andet sted. Og det samme var Wurz og Rosberg.

Nico Rosberg

Det der ærgrer mig mest ved Rosberg, er lidt det samme som ærgrer mig ved Sato. Han kan være blændende hurtig den ene dag, og komplet umulig den anden.

Jeg vil så gerne se Rosberg helt i front, ikke fordi de andre er gået i pit, men fordi han har kæmpet sig derop. Jeg synes han fortjener det. Lidt på samme måde, som man giver Oscar-statuetter til folk der har gjort det godt, men aldrig rigtig vundet noget.

Giv Rosberg en tur på podiet, sådan en slags 'det-er-godt-gået'-pokal. Det ville han kunne li´. Hvis det var mig deroppe, så ville jeg i hvert fald.