• Forside

Kimi: Vi kan blive endnu bedre

Kritikken har på det nærmeste fløjtet om ørerne på Kimi Räikkönen, efter sit skifte til Ferrari. En enkelt sejr er det blevet til, trods forventninger om betydeligt mere. Men finnen er efter eget udsagn tilbage.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 2/7 2007 klokken 12:07

Efter sin anden sejr i sæsonen, i weekendens GP i Frankrig, er Kimi Räikkönen og Ferrari tilbage igen, at dømme efter førstnævntes udtalelser.

”Vi behøvede det (sejren),” udtalte Räikkönen ved en pressekonference efter løbet.

Räikkönen ankom til løbet 7 points efter teamkammeraten Felipe Massa, og indtil da havde finnen kæmpet med både mediernes og fansenes forventninger om rollen som arvtager til Michael Schumacher og dennes syv verdensmesterskaber. Det er dog hidtil ikke gået helt efter planen.

Kimi Räikkönen jubler efter sin sejr i Frankrigs Grand Prix, 2007.

Men i weekenden fik ’The Iceman’ endelig sin første sejr siden Australien og første podieplacering siden Bahrain. Og han gjorde det med manér.

Allerede under starten pressede finnen sig flot ind foran Lewis Hamilton i McLaren og holdt sig på en sikker 2. plads efter Massa, indtil omgang 42, hvor Räikkönen kom i front efter et perfekt pitstop og ikke mindst strålende kørsel op til stoppet.

”Endelig begynder det store arbejde, vi gør, at give resultater. Måske tog det lidt længere tid, end vi havde regnet med, men i sidste ende vandt vi og er tilbage på det rette sted. Jeg føler, at vi er, hvor vi forventede at ville være,” fortsatte Räikkönen.

Kimi Räikkönen i spidsen af Frankrigs Grand Prix, 2007.

Finnen er dog stadig 22 points efter Hamilton i det samlede regnskab, men til gengæld kun 5 points fra Massa og 8 fra den dobbelte verdensmester, Fernando Alonso.

”Vi har haft det lidt hårdt, men jeg forventede også, at ville blive hårdt,” indrømmer han.

”Folk tror altid, at når man har tabt det hele, når man ikke får gode resultater. Men vi arbejder bare hårdt og prøver at gøre det rigtige.”

”Men vi kan stadig blive bedre,” sluttede Räikkönen.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER