Den finske kører, Heikki Kovalainen, som scorede 5 point i Montreal, er måske ved at få sparket af Flavio Briatore, Renault´s teamchef.
Ifølge flere medier har Briatore henvendt sig til Sir Frank Williams, i håb om at Kovalainen kunne erstatte Alex Wurz, som i løbet i Montreal scorede sin første podieplacering nogensinde.
Der skulle være tale om et større millionbeløb, men det er Briatore der vil have pengene, ikke omvendt. Beløbets størrelse er endnu ukendt, men Kovalainen er trods de mange skuffelser stadig en halvdyr dreng og Briatore håber på at få lidt af sin udgift tilbage.
Heikki Kovalainen´s dage hos Renault er måske talte
Præcis hvad der er foregået mellem de to teamchefer er meget usikkert, og hele historien er kun rygter, men man kan spørge sig selv: Hvorfor vil Williams af med Wurz, så Kovalainen skal bruge mere tid til at tilpasse sig endnu et nyt team?
Uanset hvad der sker, så er det et stort tab af tillid til den unge kører, der har gjort det så flot i mindre klasser.
Udviklingen følger vi naturligvis nøje.