• Forside

LIVE Kvalifikation Montreal - Hamilton på pole

Med en træning domineret af kvartetten Lewis Hamilton, Fernando Alonso, Felipe Massa og Kimi Räikkönen, og en perfekt vejrudsigt, er der lagt op til endnu en spændende kvalifikation imellem de fire.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 9/6 2007 klokken 18:06

Selv om 3. træning til Canadas Grand Prix som vanligt i denne sæson var domineret af McLaren og Ferrari, stak også Sato, Rosberg, Webber og Barrichello næsen frem og endte overraskende på de næste 4 pladser.

Sidste år var Alonso hurtigst i Renault i tiden 1:14.942 fulgt af Fisichella, Räikkönen (dengang McLaren) og Trulli.

Træningen blev mere spændende end flere kørere brød sig om, da en af Renaulterne spildte olie, hvorved flere biler slingrede faretruende.

Kimi Räikkönen på Gilles Villeneuve banen i Montreal.

Med lufttemperatur på 24 gr. og udsigt til tørt vejr vil vi herunder følge kvalifikationen til Canadas Grand Prix på Gilles Villeneuve banen i Montreal LIVE:

Q1
De første biler er kommet på banen og det går ikke specielt godt for Coulthard, der klager over bremseproblemer i sin Red Bull og kort efter smadrer Kovalainen ind i barrieren. Det går bare ikke godt for finnen, der må i pit med et ødelagt bagparti.

Rødt flag.

Undervejs ind klager Kovalainen over at han ikke havde bremser, men det ser ikke godt ud for Renaulten. Mandskab er på banen for at rydde op i de spredte Renault-reservedele. Imens er uret stoppet med 8:58 min. tilbage.

Uret er sat i gang igen, mens der kæmpes indædt i Renaults garage for at få Kovalainen på banen igen. Hos Red Bull er der også hektisk aktivitet, idet mekanikerne også her gerne vil have Coulthard på banen igen - denne gang med bremser der virker betryggende.

Et blik på tiderne viser, med 5 minutter tilbage, at Alonso foreløbig er hurtigst i tiden 1:165.552 fulgt af Hamilton Massa og Räikkönen.

Med kun 2 minutter overrasker Super Aguri med begge biler inde blandt de 16 første, men også Sutil kæmper det bedste han har lært og er tæt på.

Q1 slutter med Räikkönen forrest fulgt af Alonso, Hamilton og Massa. I den anden ende klemte Liuzzi sig lige ind foran Davidson med 1/1000 sekund.

Imponerende er det også, at både Coulthard og Kovalainen nåede at blive klar. Skotten sluttede trods problemerne flot som nr. 13 men desværre for finnen blev det kun til en 19. plads.

Både Speed og Liuzzi ser også glade ud, hvilket er en stærk kontrast til stemningen hos Toyota, hvor Ralf Schumacher sluttede i skuffende 18. bedste tid. På italiensk TV begrunder tyskeren den dårlige tid med, at Barrichello spærrede for ham.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Kimi Räikkönen Ferrari 1:16.468 6
2. Fernando Alonso McLaren 1:16.562 3
3. Lewis Hamilton McLaren 1:16.576 3
4. Felipe Massa Ferrari 1:16.756 4
5. Giancarlo Fisichella Renault 1:16.805 6
6. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:17.006 5
7. Rubens Barrichello Honda 1:17.011 6
8. Nico Rosberg Williams 1:17.016 6
9. Robert Kubica BMW Sauber 1:17.267 7
10. Mark Webber Red Bull 1:17.315 6
11. Jarno Trulli Toyota 1:17.324 8
12. Scott Speed Toro Rosso 1:17.433 6
13. David Coulthard Red Bull 1:17.436 7
14. Takuma Sato Super Aguri 1:17.490 6
15. Jenson Button Honda 1:17.522 6
16. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso 1:17.541 6
Ikke kvalificeret til næste afdeling
17. Anthony Davidson Super Aguri 1:17.542 4
18. Ralf Schumacher Toyota 1:17.634 8
19. Heikki Kovalainen Renault 1:17.806 6
20. Alexander Wurz Williams 1:18.089 5
21. Adrian Sutil Spyker 1:18.536 7
22. Christijan Albers Spyker 1:19.196 7

Efter Q1


Q2
Næste session er i gang og der lurepasses i teamene. Coulthard benytter de få biler til at prøve de nye bremser af, da han snurrer rundt efter en bremsefejl. Indtil nu er Trulli i Toyota hurtigst i tiden 1:16.935 fulgt af Sato.

Kort efter kører Webber i Red Bull i en overraskende fin tid, 1:16.257 fulgt af Fisichella, Trulli og Sato. Ingen af de førende fra Q1 er kommet på banen endnu med 6 minutter igen.

Med 5 minutter tilbage kigger McLaren og Ferrari ind og Alonso sætter omgående hurtigste tid med 1:15.486 fulgt af Massa og Webber. Kort efter kører Hamilton hurtigere i 1:15.486, men hvor er Räikkönen? Ham finder vi nede på 7. pladsen. Der er kun 3 minutter tilbage af Q1.

Begge Hondaer er i 'drop out' zonen mens Coulthard kæmper forgæves med at komme blandt de 10 bedste. Endelig får Barrichello og Button gang i deres Hondaer og klemmer sig ind i Q3.

Vi får netop at vide, at Nick Heidfeld har fået fjernet sin bedste tid for at skære en chikane, men det vil han ikke finde sig i og sætter omgånde 3. hurtigste tid, kun 4/10 efter Alonso. Godt gået, selv om han ramte barrieren under forsøget. Men hvad betyder mødet med barrieren for ham i Q3?

Længere nede nåede Trulli lige at komme med på bekostning af Sato. Räikönnen finder vi helt nede som nr. 9. Begge Hondaer blev ligeledes skubbet ud sammen med Speed og Liuzzi.

Endelig viser Rosberg storform, da han kæmper sig op fra en 10. til en 5. plads.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Lewis Hamilton McLaren 1:15.486 6
2. Fernando Alonso McLaren 1:15.522 6
3. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:15.960 11
4. Felipe Massa Ferrari 1:16.138 7
5. Nico Rosberg Williams 1:16.190 12
6. Mark Webber Red Bull 1:16.257 12
7. Giancarlo Fisichella Renault 1:16.288 12
8. Robert Kubica BMW Sauber 1:16.368 14
9. Kimi Räikkönen Ferrari 1:16.592 9
10. Jarno Trulli Toyota 1:16.600 14
Ikke kvalificeret til næste afdeling
11. Takuma Sato Super Aguri 1:16.743 12
12. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso 1:16.760 13
13. Rubens Barrichello Honda 1:17.116 12
14. David Coulthard Red Bull 1:17.304 15
15. Jenson Button Honda 1:17.541 12
16. Scott Speed Toro Rosso 1:17.571 13

Efter Q2


Q3
Der er kø ved udkørslen fra pitområdet inden starten. Räikkönen har tydeligvis noget at indhente, da han straks efter start passerer Alonso, men efter kort tid er det alligevel Heidfeld der fører. BMW'en holdt tilsyneladende til mødet med barrieren.

Tiderne er ikke specielt hurtige i denne fase af Q3, da Heidfeld med 10 minutter tilbage kører i tiden 1:17.677 samtidig med at Alonso får besked over pitradioen på at spare på benzinen.

Med 6 minutter tilbage kører Rosberg som den første i pit fulgt af Trulli der skifter fra super bløde til bløde dæk. Ferrari og McLaren gør klar til at tage imod deres kørere. Webber kommer ind og får super bløde på.

Med 5 minutter tilbage er Hamilton hurtigst i tiden 1:17.540 fulgt af Heidfeld, Räikkönen, Trulli og Rosberg.

Med 3 minutter tilbage snerper det til og Alonso er nu hurtigst med 1:16.163 fulgt af Hamilton og Räikkönen og bilerne kører i pit for at skifte dæk.

I mellemtiden får Rosberg sin bedste tid annulleret men kommer hurtigt tilbage som nr. 5. Alle biler er ude nu i de sidste forsøg.

Alonso fejler i en chikane hvilket sandsynligvis betyder at Hamilton beholder sin bedste tid. Kort efter kører Heidfeld sin hidtil bedste tid og passerer dermed Räikkönen, der skuffende slutter som nr. 4 fulgt af en endnu mere skuffet Massa.

Hamilton får dermed sin første pole position i karrieren - men sikkert ikke den sidste. Ferrari har lidt at tale om til i morgen, efter at en hurtig BMW Sauber med en tysker bag rattet kilede sig ind og dermed ødelagde sæsonstatistikken for italienerne.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Lewis Hamilton McLaren 1:17.540 14
2. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:17.602 18
3. Kimi Räikkönen Ferrari 1:17.785 17
4. Nico Rosberg Williams 1:17.832 19
5. Felipe Massa Ferrari 1:18.276 14
6. Giancarlo Fisichella Renault 1:18.769 20
7. Robert Kubica BMW Sauber 1:18.902 21
8. Fernando Alonso McLaren 1:19.183 13
9. Jarno Trulli Toyota 1:20.045 21
10. Mark Webber Red Bull 1:21.626 19

Efter hyperkval.


Følg selve løbet LIVE på BMF1 søndag.

Du kan se hele kvalifikationsresultatet her.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER