• Forside

2. frie træning - Alonso topper

Velkommen til livereportagen fra 2. frie træning, til Canadas Grand Prix, en træning, der igen endte med Alonso på toppen.

Af: Tomas Hansen (th@bmf1.dk) d. 8/6 2007 klokken 20:06

Velkommen til den anden frie træning til Canadas Grand Prix.

Banerekorden ved pole 1:12.275 sat af Ralf Schumacher i 2004, og ved løb er den 1:13.622 sat af Rubens Barrichello, 2004.

Straks ved den frie trænings start, kører en del biler ud. Ralf Schumacher, den tidligere vinder, er blandt dem.

Efter en første træning, hvor Mclaren Mercedes satte sig ret tungt på de 2 første pladser, så bliver det spændende at se, om samme billede vil tegne sig i denne træning.

Mark Webber sætter foreløbigt bedste tid - 1:18.615, men stadig et sekund fra første trænings bedste tid.


Banekort for Gilles Villeneuve

Som under dagens første træning, så bruges hele banen og nogen af kørerne, de bruger en del mere. De fleste er gennem græsset og sandfang på et eller andet tidspunkt.

På vej mod Casinosvinget, taber Robert Kubica bagenden og glider ned langs muren, hvor venstre for og baghjul let kysser væggen - direkte i pit for ham.

Mark Webber kører stærkt og det på den hårdeste dækcompound. 1.18.181 lyder den nu bedste tid på, efter ca. 23 minutter af 2. frie træning.

Endnu en kører har "justeret" sine hjul - Jarno Trullis højre forhjul har en ret unormal vinkel.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Mark Webber Red Bull 1:18.181 12
2. Kimi Räikkönen Ferrari 1:18.437 10
3. Felipe Massa Ferrari 1:18.571 7
4. Lewis Hamilton McLaren 1:18.696 7
5. Fernando Alonso McLaren 1:18.902 9
6. Rubens Barrichello Honda 1:19.064 9
7. Giancarlo Fisichella Renault 1:19.307 12
8. Jarno Trulli Toyota 1:19.322 34
9. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso 1:19.395 14
10. Jenson Button Honda 1:19.591 6
11. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:19.719 10
12. Anthony Davidson Super Aguri 1:19.780 8
13. Robert Kubica BMW Sauber 1:19.893 8
14. Scott Speed Toro Rosso 1:19.914 9
15. Nico Rosberg Williams 1:19.943 10
16. Ralf Schumacher Toyota 1:20.059 11
17. Christijan Albers Spyker 1:20.091 15
18. David Coulthard Red Bull 1:20.094 14
19. Takuma Sato Super Aguri 1:20.340 10
20. Heikki Kovalainen Renault 1:20.519 10
21. Alexander Wurz Williams 1:20.593 11
22. Adrian Sutil Spyker 1:21.087 6

Stillingen efter 30 minutter



BMW Sauber er bemærkelsesværdigt langsomme i dagens træninger, Kubica fik ikke sat en tid i første træning og Nick Heidfeld er pt. over 2 sekunder efter hurtigste mand, der er Fernando Alonso med 1:17.329

Heiki Kovalainen har også kysset en af Gilles Villeneuve banens betonmure, venstre baghjul er punkteret, forhjulsophænget er smadret og billederne viser at bremser og fælg nærmest eksploderer i en sky gnister, da han taber bilen og rammer muren med et brag. Alt imens, så ser Nelson Piquet Junior til i pitten, med et let smil........

I Toyotas pit, arbejdes der semihektisk på Trullis bils forende, alt i mens en større forsamnling af pitcrew ser på.

Efter den første halvdel af træningen, så er der stadig dobbelt mcLaren Mercedes i front.

Nico Rosberg rykker endelig, ikke alene ud af pitten, men op på en flot 7. plads, med en halv time igen.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Fernando Alonso McLaren 1:16.550 24
2. Lewis Hamilton McLaren 1:17.550 22
3. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:17.905 28
4. Mark Webber Red Bull 1:18.181 25
5. Kimi Räikkönen Ferrari 1:18.196 27
6. Felipe Massa Ferrari 1:18.221 20
7. Nico Rosberg Williams 1:18.489 13
8. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso 1:18.493 27
9. Giancarlo Fisichella Renault 1:18.573 24
10. Scott Speed Toro Rosso 1:18.602 18
11. Alexander Wurz Williams 1:18.871 21
12. Takuma Sato Super Aguri 1:18.926 22
13. Rubens Barrichello Honda 1:19.064 25
14. David Coulthard Red Bull 1:19.301 25
15. Jenson Button Honda 1:19.306 23
16. Jarno Trulli Toyota 1:19.322 13
17. Robert Kubica BMW Sauber 1:19.433 15
18. Anthony Davidson Super Aguri 1:19.580 18
19. Christijan Albers Spyker 1:19.701 26
20. Ralf Schumacher Toyota 1:20.059 11
21. Adrian Sutil Spyker 1:20.063 17
22. Heikki Kovalainen Renault 1:20.519 22

Stillingen efter 60 minutter



I dagens absolut mest spændende episode, tager Adrian Sutil først en curb skævt og dernæst en mere, hvorefter han svæver små 20 centimeter over jorden, ret mod en betonmur, for så at redde den i sidste øjeblik kort før han ramte betonmuren, et særdeles spektakulært nummer af den unge tysker.

Banen er betydeligt større og breddere end sidste løb, der fandt sted i Monacos snævre gader, det betyder dog ikke at der er mindre kontakt med barrieren. I Monaco, der kan man køre en sikker rute og alligevel få en god tid, her kræves at man udnytter banen og curbs maksimalt. Det betyder også at vi allerede nu har set masser af genveje og masser af kontakt med væggen. Gilles Villenueve er en bane helt i den ånd, som har givet den navne, masser af mod kræves og tungen lige i munden - der er ikke mange centimeter at give af, hvis man skal køre den optimale rute banen rundt.

Med 15 minutter igen, der sætter Rosberg sin Williams på 4. pladsen og Trullis racer er lappet så meget sammen, at han kan få de sidste 15 minutters træning.

Som sagt tidligere, så er Gilles Villenueve en svær bane - denne gang var det særdeles rutinerede Nick Heidfeld, der kyssede barrieren, igen med masser af gnister og støv til følge, Quick Nick kunne dog køre i pit, men træningen er slut for ham og der skal nok skiftes lidt hjulophæng for og bag.

Wall of champions har været et dyrt sving i dag, men dog ikke for "Champions", men der har efterhånden været en del kørere ude at kysse betonen - bliver 3. træning, kvalifikationen eller løbet afviklet i regnvejr, så vil det blive et meget dyrt sving.

Wall of Champions: Bemærk hvor tæt dækaftrykkende går på væggen

Endnu en gang er Trullis højre forhjulsophæng knækket, denne gang er der ikke den store tvivl om at der har været kontakt - Trulli halter i pit på 3 hjul. TV-billederne viser at han rammer en curb, hvorefter hele hjulophænget ganske enkelt kollapser. Har Toyota et problem?

Med 2 minutter igen, der sætter Ferrari sig igennem, Massa fortrænger Lewis Hamilton fra 2. pladsen og Räikkönen kører sig frem til 4. pladsen. Har Ferrari endnu en gang lurepasset?

Træningen er officielt slut, men de biler, som er på banen, de får selvfølgelig lov til at køre deres omgang til ende.

Nr. Kører Hold Bedste tid Omgange
1. Fernando Alonso McLaren 1:16.550 37
2. Felipe Massa Ferrari 1:17.090 34
3. Lewis Hamilton McLaren 1:17.307 36
4. Kimi Räikkönen Ferrari 1:17.515 37
5. Nick Heidfeld BMW Sauber 1:17.827 42
6. Nico Rosberg Williams 1:17.992 25
7. Rubens Barrichello Honda 1:18.108 38
8. Giancarlo Fisichella Renault 1:18.130 40
9. Mark Webber Red Bull 1:18.181 39
10. Takuma Sato Super Aguri 1:18.309 38
11. David Coulthard Red Bull 1:18.316 40
12. Robert Kubica BMW Sauber 1:18.399 29
13. Vitantonio Liuzzi Toro Rosso 1:18.493 33
14. Anthony Davidson Super Aguri 1:18.545 35
15. Scott Speed Toro Rosso 1:18.602 36
16. Jenson Button Honda 1:18.845 35
17. Alexander Wurz Williams 1:18.871 25
18. Jarno Trulli Toyota 1:18.895 16
19. Ralf Schumacher Toyota 1:19.331 16
20. Christijan Albers Spyker 1:19.453 38
21. Adrian Sutil Spyker 1:19.662 25
22. Heikki Kovalainen Renault 1:20.519 22

Stillingen efter 90 minutter



Endnu en gang, sætter Alonso sig på bedste tid, men i rimelig konkurrence med Ferrari, dårligste tid af det 2 top-teams, den endte Räikkönen med, næsten et sekund efter Alonso.

Vi siger farvel til en fredag, der har været præget af kontakt med betonen og den fulde (plus lidt mere) udnyttelse af curbs og fortsætter vores live-dækning af 3. frie træning og kvalifikationen i morgen, følg med på Danmarks bedste Formel 1 site.