Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/6 2007 klokken 12:06
Normand Prieur, der er pressechef for Circuit Gilles Villeneuve, meddelte i tirsdags, at billetsalget var gået over al forventning, til trods for at de to mest populære piloter på denne bane, Michael Schumacher og den lokale helt Jacques Villeneuve ikke længere er en del af feltet.
Nu kan Prieur melde alt udsolgt, hvilket han takker nybegyndere som Lewis Hamilton for. ”De nye unge piloter, som Lewis Hamilton, har gjort det særdeles interessant at se Formel 1 i år.”
”Kampen mellem de unge, her under også Nico Rosberg og Filipe Massa, er super spændende og det vil vores publikum gerne se live.”
332.000 tilskuere vil finde vej til banen i Montreal, heraf vil de 119.000 være der for at se selve løbet.