Den nye bil, der forventes at debutere i Canada er næsten helt ny.
Derfor har vi skrevet RA107½, da Honda ikke vil kalde det for en B model. Forventningerne til bilen er store, men bilen er ikke testet endnu. Foreløbig har man kun de teoretiske resultater at gå ud fra, men man vil i denne uge teste bilen ved en lukket test på Jerez banen, hvor man vil beslutte om man skal tage den med til Canada.
Jenson Button, Honda RA107, på vej ud af tunnellen i Monaco 2007. Var det sidste gang vi så RA107 i 2007.
Ændringerne på bilen skulle dog være så markante, at mange vil kalde det for en B model. Nogle af delene på den nye bil er dog testet under Barcelona testen, mens andre dele som for eksempel en reviderede sidepods blev testet under Paul Ricard testen.
Afhængig af resultaterne vil Honda Racing måske tage turen til Menorca, hvor man kan lave nogle ordentlige straight line tests ned ad den lange langside på den private lufthavn. Det var på Menorca, at McLaren testede deres nye vinge, som har været brugt i det spanske og Monacos Grand Prix.
Hvad vi har kunne opsnuse, så skulle bilen være mindst et halvt sekund bedre end den normale RA107. Det siger Rubens Barrichello efter, at have testet de forskellige dele hver for sig.
Rubens Barichello vil teste den nye RA197 ved en lukket testsession på Jerez banen
”Bilen er mindst forbedret med et halvt sekund, og den er mere stabil under nedbremsning.”
Det bliver spændende at se, hvad det nye chassis vil betyde i en direkte konfrontation mod de 20 andre biler på banen i Canada.