• Forside

Ayrton Senna mindes i Monaco

På søndag bliver det traditionsrige Monaco Grand prix afholdt i de smalle gader, i det lille fyrstendømme. Og de mange fans, får nu en ekstra mulighed for at få dyrket en af sportens største, nemlig Ayrton Senna.

Af: (@bmf1.dk) d. 26/5 2007 klokken 13:05

Ayrton Senna, var om nogen indbegrebet af Monaco. På ti år blev det til hele seks sejre på den krævende gade-bane, en rekord som stadig står. Det er i år 20 år siden, at den store kører, der så tragisk mistede livet på Imola-banen i 1994, for første gang vandt i Monaco. I den forbindelse, er der lavet en multi-medie udstiling til ære for Senna og for at markere jubilæet.

Det er det luksuriøse Fairmont Hotel i Monte Carlo, som afholder udstillingen, og de besøgende får en oplevelse af Senna´s største øjeblikke i den lille stat. Der benyttes tekst, billeder, lyd og film, og alle de seks sejre er kommenteret og hyldet som det sig hør og bør.

Ayrton Senna, McLaren MP4-5. Monaco 1989

Ligeledes er de karakteristiske gule, grønne og blå hjelme som han bar i de forskelige løb i Monaco, udstillet sammen med udvalgte pokaler og trofæer.

Honda stiller også op med hele tre biler, som venligst er udlånt af den japanske motor-leverandør. Det var i McLaren-Honda, at Senna vandt sine tre mesterskaber i 1988, 1990-1991.

Som man kan læse i vores legende-serie, startede Senna sin karriere i en beskeden Toleman bil. Hans første optræden i Monaco´s gader, skete i et regnvejr af bibelske proportioner. Gennem 31 omgange, løbet blev stoppet før tid, kæmpede senna sig op gennem feltet og på den sidste omgang inden løbet blev flaget af, fik han overhalet Alain Prost. Men da det var den forrige gennemførte omgang der talte, gik sejren til Prost, mens Senna tog en spektakulær andenplads. Denne opvisning i mod, styrke, vilje og overlegent naturtalent, var begyndelsen til legenden Senna.

Senna´s sidste hjelm som deltog i Monaco´s Grand Prix i 1993, gav han til Prins Rainier III.

Ayrton Senna, McLaren MP4-8, Sao Paolo 1993

Der vil i forbindelse med udstillingen også blive afholdt auktion over Senna-memorabilia, dog skal vi skynde os at sige til de interesserede, at det er meget få personlige ejendele fra Senna selv, som vil blive bortauktioneret. De objekter er enten i familiens varetægt eller tilhører Ayrton Senna foundation.

En undtagelse er dog en hjelm, specielt lavet til Rubens Barrichello, som i 1995 kørte for Honda. Benny Goldenberg fra Ayrton Senna Foundadtion, forklarer:

"Det er en hjelm, der er special-fremstillet til det Brasilianske Grand Prix i 1995, som lånte Senna´s farver som en hyldest."

Fredag aften, afslørede Prins Albert II, en mindetavle til Senna´s ære. Den er placeret i den berømte Loews´hårnålesving.

Har man lyst og lejlighed, så er udstillingen åben på Fairmont Hotel i Monte Carlo frem til den 29. maj.

RELATEREDE NYHEDER