Med så store film som Fantastic Four 2, Pirates of the Caribbean 3, Ocean’s 13, Transformers bare for at nævne et par mulige kandidater og med mange af de store filmstjerner i forvejen i Frankrig i forbindelse med Cannes Filmfestivalen, så virkede det naturligt, at 2007 også blev et ’filmår’ i Monaco.
Men tilsyneladende ikke i år Vi kan dog stadig nå at blive overrasket, men det tyder ikke på det udfra kommentarer udtalt af David Coulthard.
”Så vidt jeg ved, så er der ingen Hollywood forbindelse i år.”
Lidt trist i mine øjne, da jeg altid har nydt Monaco for at være en one-off event, hvor alle ting blev gjort et nummer større end normalt. Sidste år med Superman premieren og den kæmpe Red Bull paddock med tilhørende pool, Johnny Walkers 40 års jubilæum og diamantfirmaet Steinmetz’ McLaren isskulptur, samt kørernes til formålet mere dekorative hjelme.
David Coulthard lover dog, at Red Bull Racing også i år vil gøre noget ekstraordinært, der i år skulle handle om at samle penge ind til velgørenhed. Han vil dog ikke sige mere.
”Men jeg kan ikke sige mere om det på dette tidspunkt.”
Her en lille billedkavalkade over filmårene 2003 til 2006
Med T3 reklamer på Silverstone 2003
Med Oceans 12 på siden Monaco 2004
Med Star Wars Episode III på RB1 i Monaco 2005
Christian Klien leger supermand sidste år i Monaco