• Forside

Hvor aggressiv er Hamilton egentlig?

Lewis Hamilton vil når denne sæson er slut været årets bedste rookie kører i stort set samtlige afstemninger og kåringer Debutløbene har været fantastiske, og man har ikke kunne sætte en finger på Hamilton i løbene Men et spørgsmål mangler vi stadig at få besvaret.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 22/5 2007 klokken 13:05

Hvor aggressiv er Lewis Hamilton egentlig? For en af de ting, der bliver diskuteret mange steder, og som mangt en nuværende eller tidligere kører eller teamejer mangler at få besvaret er, hvad gør Lewis Hamilton den dag, hvor heldet vender.

For ingen er i tvivl om, at Lewis Hamilton er god. Han laver sjældent de største fejl, og han forstår at presse materiellet meget. Røgudvikling fra Lewis Hamiltons halvlåste dæk viser dette. En ting som flere personer har påpeget er, at han formår at køre stabile omgangstider selv under voldsomt pres. Lewis Hamilton er i øjeblikket hovedpersonen i et eventyr.

Et godt eller dårligt eventyr venter vi på at få at se. Foreløbig er det startet godt, men ingen eventyr er lykkelige hele vejen fra start til slut. Der kommer altid en krise, som hovedpersonen skal overkomme og den krise har Lewis ikke oplevet endnu

Lewis Hamilton i McLaren MP 4-22 i garagen i Spanien

Gerhard Berger er en af de personer, som har observeret Lewis Hamilton, og han siger

”Jeg har set hvor forkælet Lewis har været, aldrig haft behov for at kæmpe for et sæde, hvordan alting var organiseret for ham. Jeg undrer mig over, hvordan han kan have et dræberinstinkt.”

”En succesfuld racerkører skal være selvisk, som Senna eller som Schumacher, og i bilen vidste jeg selv, hvor svinsk jeg skulle køre”


Ønsker de rød- eller hvidvin serveret til frokosten

Fernando Alonso kæmper i øjeblikket en kamp for at vise, at han er førstekøreren hos McLaren. Heikki Kovalainen kæmper for ikke at blive det næste flop hos Renault. Kimi Räikkönen slås med Felipe Massa. Nelson Piquet Jr kæmper for at sikre sig en plads i Formel 1 til næste år.

Netop Nelson Piquet Jr. husker jeg et interview med. Interviewet blev givet til Autosport engang i første halvdel af 2006, hvor den unge brasilianer i interviewet fortalte, at mens mange troede, at Piquet Hitech GP2 teamet (det hed det i 2006) var et topteam, så var det i virkeligheden et mindre team, hvor man arbejdede til sent ud på aftenen, hvorimod Lewis Hamilton havde folk til at planlægge hans kalender og blev kørt til banen og hjem til hotelværelset.

Det passer jo meget godt med Gerhard Bergers kommentar.