Det er det tredje år i Formel 1 for Red Bull-teamet, og selvom der måske har været ridser i lakken tidligere, så går det helt efter planen, siger milliardæren og teamejeren Dietrich Mateschitz. "Det er slet ikke så ringe, for et privat team i dets tredje år," siger han til avisen
Welt.
Selvom det altså går lige efter køreplanen, har hverken Red Bull eller dets søsterteam Toro Rosso, scoret nogle point endnu. Den bedste placering for de to teams, er Mark Webber´s 10. plads i Malaysia.
David Coulthard foran Mark Webber. Bahrain 2007
Samme Webber blev dog alvorligt sat på plads igår af Kimi Räikkönen i sin Ferrari. Red Bull er i gang med at afprøve sin nye gearkasse, som vi for nemheds skyld kalder 'seamless-shift' gearkasse, i mangel af bedre.
Der var store forventninger til Adrian Newey´s design af de nye biler til Red Bull teamet, såvel som til Toro Rosso-teamet. Mateschitz forklarer, at årsagen til den sene udvikling, måske skal findes i det faktum, at bilerne først kom i gang med vintertesten seks uger for sent.
Bagenden på STR2
"Adrian har bygget en hel ny bil, hvor ikke én skrue er den samme som sidste år. Vi har også fået en ny vindtunnel, og vi opdagede at den gav forkerte oplysninger, da vi begyndte at teste bilen."
Mateschitz har en femteplads i kikkerten i dette års konstruktørmesterskab, og er overbvist om, at hans to teams har et bedre fundament for succes, end mange andre teams.