Som vi allerede har nævnt, var tirsdagens test på Catalunya-banen udenfor Barcelona, en våd og blæsende affære, og det kunne ses på omgangstiderne. Igår onsdag, var alle elleve teams igen ude og her skinnede solen.
Således også på finske Kovalainen, som startede med at koncentrere arbejdet om set-up til løbet den 13. maj, og derefter testede Renault-teamet forskellige aerodynamiske tests, som skal bruges til både Spanien og Monaco.
Heikki Kovalainen, Renault, testede i både vådt og tørt vejr i Spanien. Her er han i Bahrain
Derudover var der dæk-test, som skulle evaluere bilens balance over længere stræk, der skulle tjekkes for dækslid og andet. med 123 omgange under bæltet, eller hele 564 kilometre, var det en træt, men glad Haikki kovalainen, der sluttede på en fjerde hurtigste tid.
"Vi havde gode fremskridt med aero testen idag, og vi sammenlignede de to dæktyper over lange stræk, for at sammenholde informationer om dækslid og bilens styring. Resultaterne af vores arbejde var opmuntrende. Derudover har jeg kørt i både våde og tørre forhold i denne uge, så jeg mener jeg er godt forberedt til næste uges løb. Jeg ser nu frem til hvordan weekenden forløber," siger Kovalainen.