Vettel var genstand for uoverensstemmelser og kontrovers, da BMW´s teamboss Mario Theissen, insisterede at Vettel skulle bruge en af løbskørernes biler til fredagen fær hvert Grand Prix. En beslutning der senere er blevet tænkt om en ekstra gang for Theissen.
Det er dog ingen hemmelighed, at netop Theissen er specielt glad for den unge teenager, og nu spekuleres der i, om Vettel er ved at blive en brik i spillet om Nick Heidfelds eventuelle kontraktfornyelse. Spørgsmålet er så, hvor vigtig Vettel egentlig er. Hvis Nick heidfeld bliver ved med at imponere sine arbejdsgivere som han har gjort hidtil, så vil det endda blive meget svært for Vettel, at skaffe sig et løbssæde til næste år.
Sebastian Vettel er ikke sikker på et løbssæde hos BMW-Sauber for 2008
Selvom den kun 19-årige knægt ikke har en helt sikker fremtid hos BMW-Sauber, har han dog vist interesse for at blive i teamet. Han flyttede for nylig fra sin hjemby i Heppenheim i Tyskland, til en by tæt på det schweiziske team.
"Vi må vente og se," kommer det kort fra Vettel, der for øjeblikket deltager i Renault World Series.