Med den nye aerodynamiske pakke, en ganske stor en af slagsen, er det Toyota´s håb at komme nærmere de tre top teams i Formel 1, Ferrari, McLaren og BMW-Sauber.
Men dårligt vejr gjorde det umuligt at bedømme, om opgraderingerne rent faktisk havde en effekt.
Jarno Trulli, der var tredjehurtigst i onsdagens test, sagde: "Det var rart at afprøve den nye pakke, som har mange nye dele der skal hjælpe os med vores performance. Det ligner et skridt i den rigtige retning, men det er svært at drage nogen konklusioner, fordi forholdene har været lidt underlige."
Trulli og Schumacher i pitten. Malaysia 2007
"Banen var våd igår(tirsdag,red.), og tørrede så i løbet af morgenen. Der har også været meget blæsende, hvilket spiller en betydelig rolle i set-uppet hernede, " siger Trulli.
Toyota´s sæson er indtil videre bedre end først forventet, især efter vintertestningen, hvor teamet ikke ligefrem imponerede. Teamet har scoret point i alle tre løb indtil videre, og kæmper om placeringer sammen med Red Bull, Renault og Williams.
Idag, torsdag, er en ekstra test-dag for de elleve teams, da regn og generelt dårlige forhold, gjorde onsdagens test næsten ubrugelig. Det spanske Grand Prix køres den 13. maj på
Circuit de Catalunya