At Nelsinho vil køre race i 2008 skrev vi allerede om den 27. februar i år. Det kan du læse
her. Forskellen er nu, at Nelsinho ikke længere vil lave en ’Davidson’.
”Et år som testkører til at lære og forberede sig er fint, men så skal perspektivet også rettes imod racing igen.”
Det siger GP2 vicemesteren til det tyske ’Motorsport Aktuell’.
Nelson Piquet Jr tester Renault R27
En debut til Piquet i 2008 hos Renault, der er førstevalget afhænger dog meget af, hvordan Giancarlo Fisichella og Heikki Kovalainen gør det i 2007. Foreløbig er resultaterne ikke som forventet, men det er ikke kun kørernes skyld. Det ved Renault.
”Bliver man for længe i jobbet som testkører, så risikerer man at blive glemt af teamcheferne.”
Et team, der nævnes som en potentiel arbejdsgiver er Honda Racing F1. De to kørere hos Honda er ikke tilfredse, og mens Jenson Button udadtil siger, at han ikke er på vej væk, så er Rubens Barrichello i karrierens efterår.
Marco Andretti bliver sat i forbindelse med teamet, men udtalelser givet af Michael Andretti under IndyCar løbet på Motegi sidste weekend siger, at Marco ikke har travlt med at komme i Formel 1.