Han sluttede på podiet tre gange ud af tre mulige. Rookien Lewis Hamilton har været overalt i presen og medierne, efter sin flotte start på 2007-sæsonen. Det blev til en tredjeplads i Melbourne og to andenpladser i Malaysia og Bahrain. Han ligger på en delt førsteplads med Kimi Räikkönen og team kollega Fernando Alonso.
Hos odds-firmaet William Hill, tvivler man dog på om Hamilton kan vinde sin første sejr i sni første sæson i Formel 1. "Lewis Hamilton er en Formel 1-darling hos dem der spiller på oddset, og de kan ikke få nok af ham," siger Rupert Adams fra William Hill.
Lewis Hamilton fejrer 2. pladsen i Bahrain. 2007
"En af de helt store samtale emner er, hvornår han vil vinde sit første løb, og det vil blive poetisk hvis det blev på Silverstone," siger Adams.
William Hill tilbyder odds 10/1 på at Hamilton tager sin første sejr på Silverstone den 8. juli i år. Tidligere på året var oddset for, at han kom på podiet i sine tre første løb, 25/1. Man skulle alligevel have spillet en 50´er...