Rubens Barrichello har nok haft sin dårligste weekend i rigtig lang tid. Han kvalificerede sig som 19. bedste kører, og hans problemer fortsætter.
Motoren i hans Honda RA107 er egentlig ikke blevet skiftet ud, men teamet kunne ikke nå at flytte motoren fra hans egen bil til reservebilen i tide, og det betyder automatisk et tab på 10 placeringer på gridden. Dermed starter Barrichello på sidste pladsen, når løbet starter i morgen tidlig dansk tid.
Rubens Barichello, Honda RA107. Kvalifikation til Malaysia 2007. Brasilianeren starter bagerst i morgen
Skotten David Coulthard fik ligeledes skiftet sin motor, men til forskel fra Barrichello, bliver han ikke straffet med de 10 placeringer. Det skete umiddelbart før lørdagens frie træning.
Det skyldes, at DC ikke sluttede løbet i Australien, og derfor kan han roligt få en splinterny motor til morgendagens Grand Prix.
David Coulthard, Red Bull racing. Kvalifikation til Malaysia GP 2007
Rubens Barrichello havde oprindeligt kvalificeret sig som nummer 19, mens David Coulthard kørte sig ind på en 13. plads.