Lewis Hamilton er blevet udråbt til den næste store kører, det selvom han kun har kørt et enkelt løb, nemlig det Australske Grand Prix, for snart tre uger siden. Alligevel er han sikker på, at han kan gøre det bedre.
"Jeg har stor respekt for Fernando, og jeg er meget bevidst om min position i teamet," siger den unge englænder til nyhedsbureauet Sid.
Han har dog ved flere lejligheder udtalt, at han er i Formel 1 for at være den bedste, og den tid skal nok komme.
Lewis Hamilton var hurtigst på Sepang banen
Hamilton har modtaget masser af tilbud siden sin flotte debut i Australien, blandt andet rygtes det, at hans far, Anthony, har takket nej til en biografi om den kun 22-årige komet. En aftale der angiveligt ville kunne indbringe omkring €300.000.
Fernando Alonso og Lewis Hamilton fejrer deres 2. og 3. plads i årets første løb, på Albert Park i Melbourna, Australien 2007
Hamilton stillede også op til en anden PR-begivenhed i onsdags i Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad. Her gentog han, at selvom han kendte sin plads i teamet, skulle man ikke regne med at se ham i en support-rolle til Fernando Alonso. Et tegn på, at han ikke ser sig som andenkører i teamet.
En udtalelse der bakkes op af endnu én af slagsen: "Jeg er ikke i Formel 1 for at blive toer. Det vil være fantastisk, hvis jeg kan komme på pole, og få nogle sejre hen ad vejen. Jeg er blevet valgt til holdet for at vinde løb, og det er lige præcis, hvad jeg har tænkt mig at gøre," slutter Hamilton.
Se hvordan det går den unge pilot, når fredagstræningerne går i gang i morgen. Læs mere
her