• Forside

Flere hold med bevægelig bund

Efter Australiens Grand Prix var McLaren ikke længe om at beskylde Ferrari for at have en ulovlig bil, da de mente at have vished for, at bilens bund kunne bevæge sig. Nu er det så kommet frem, at BMW står overfor de samme beskyldninger.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/3 2007 klokken 11:03

Det er ikke den store overraskelse, at Ron Dennis langer ud efter Ferrari for at have en ulovlig bil, hvilket er mere almindeligt end dækskifte i Formel 1, men at det nu er kommet frem, at BMW Sauber nu står overfor de samme beskyldninger, kommer som lidt af en overraskelse.

Hvorom alting er, så er BMW Sauber nu også kommet i FIAs søgelys omkring den bevægelige bund.

Helt nøjagtigt hvad holdene bliver beskyldt for og hvilke beviser McLaren og FIA skulle have, er meget usikkert, men vi kan nok regne med, at vi kommer til at høre meget mere om dette indenfor nær fremtid.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER