For Ferrari og specielt Felipe Massa var det selvfølgelig en katastrofe, da Felipe Massas F2007 stoppede på banen. Sandsynligvis med gearkasseproblemer efter, hvad rygterne fra australsk tv sagde.
Dette gav til gengæld pole position til Kimi Räikkönen og Fernando Alonso på anden startplads. Det var i den ende, hvor man forventede de ville kvalificere sig. Det samme kunne man sige om Nick Heidfeld og Robert Kubica, der begge ligger lige bag McLaren. BMW havde godt nok sagt, at de var hurtige, men alligevel noget overraskende.
Men det er den sidste halvdel af top 10, der har overrasket denne skribent mest. At Giancarlo Fisichella tog plads 6 er som forventet, men hvad laver Mark Webber i en Red Bull på plads syv efter alle de problemer de har haft under forårets test.
På samme måde kan man sige om de to Toyota kørere, som også starter i morgen langt længere fremme end men havde troet på efter testen i Bahrain.
Anthony Davidson nåede næsten Q3 i første forsøg som fast løbskører. Billedet er fra i fredags
Det er dog i denne skribents øjne, det lille Super Aguri F1 team, der løber med overskrifterne fra denne kvalifikation. Med få minutter tilbage lå begge SA07 biler klar til at kæmpe om top 10 placeringerne i Q3. Da Q2 sluttede var der kun Takuma Sato tilbage, men stadig med Anthony Davidson som en meget flot plads 11.
At det er lykkedes for Super Aguri at lave en så velkørt bil og kvalificere sig så langt fremme med de problemer teamet skulle igennem inden sæsonstart.
Man fristes til at sige, at med denne kvalifikation kan der da ikke være nogen tvivl om, at SA07 ikke er en kopi af Hondas bil. Honda gjorde det ikke videre godt, og Rubens Barrichello måtte lide den tort, at han ikke engang kom igennem Q1.
Hondas RA107, eller Earth Car i folkemunde, er helt sikkert god til at tiltrække opmærksomhed, men det er når bilen holder stille. Når bilen til gengæld kører ser den mærkelig ud på grund af den blå/grønne/sorte bemaling på tv.
Rubens Barrichello har noget at tænke over. Han kom ikke videre fra Q1
Men det er som sagt fristende at sige, at Super Aguri på ingen måde kan beskyldes for at have kopieret Hondas bil. Dertil var Hondas RA107 slet ikke god nok, men så slår det en bagefter.
Det er jo ikke RA107, som Super Aguri anklages for at have kopieret, det er derimod RA106, sidste års bil som tilfældigvis satte pole position med Jenson Button bag rattet. Tiden var godt nok en anden, men flot af Super Aguri.
Nigel Mansell sagde altid, når han kørte på Silverstone, at det gav ham nogle ekstra tiendedele. Det må være de samme tiendedele som Mark Webber kørte på for de 3 resterende Adrian Newey biler kom ikke videre fra første kvalifikationsperiode.
Det gjorde Spyker F1 kørerne naturligvis heller ikke, men det er med Adrian Sutil og Scott Speed som de interne vindere i teamduellerne.
Kvalifikationen blev som forventet noget mere overraskende end tidligere, og der er store forventninger til løbet i morgen. Helst uden en sikkerhedsbil på banen og en Felipe Massa i dejligt krigshumør, så vi kan få nogle overhalinger midt i feltet.
Nu må I have mig undskyldt. Jeg tror lige jeg skal ned og satse en tyver på Fernando Alonso og Kimi Räikkönen som løbsvindere i morgen.