• Forside

Svær dag for Renault

Det var ikke en god dag for Renault i Melbourne. Først voldte den våde bane problemer og senere måtte begge biler udgå af træningen med den samme type problem. Læs her de seneste kommentar fra Renault.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 16/3 2007 klokken 16:03

Ved den første frie træning satte Heikki Kovalainen kun den 8. bedste tid medens Giancarlo Fisichella var helt nede som nummer 12. Holdet kunne også kun benytte tørvejrsdæk i de sidste minutter af den 90 minutter lange træning.

Under den anden del der foregik under en overskyet himmel, var banen dog blevet tør og holdet kunne begynde at teste de dæk der skal anvendes resten af weekenden. Dette hjalp dog ikke meget idet begge biler udgik med problemer med brændstofstrykket. Holdets første prioritet er nu at få løst dette tekniske problem.

Giancarlo Fisichella, Renault R27 får hjælp garagen.


Inden da nåede de to piloter dog at få et indtryk af bilen. Giancarlo Fisichella sluttede som nummer 4 og Heikki Kovalainen nede som nummer 18.

Fra Renaults pressechef har vi modtaget følgende udtalelser.

Giancarlo Fisichella:
"Det var en blandet dag for os – bilens ydelse så ret god ud på de længere ture, men vores problemer betød at vi ikke fik gennemført programmet. Opsætningen var ikke fantastisk her til morgen, specielt på den første runde, men vi gjorde gode fremskridt og den var meget mere ensartet om eftermiddagen. Det hårde dæk virker godt på vores bil, men vi har problemer med at de bløde dæk smuldrer i øjeblikket."

Giancarlo Fisichella, Renault R27 under den frie træning i Melbourne 2007

Heikki Kovalainen:
"Det var ikke en perfekt dag, men vi fik lavet lidt alligevel. Det var kun et mindre problem der standsede bilen, og det betød jeg mistede hele den tørre del af testen og det lykkedes mig ikke at køre med tørvejrsdæk på noget tidspunkt. Balancen af bilen er dog fin, og jeg mener jeg allerede har lært banen at kende uden de store problemmer."


Heikki Kovalainen, Renault R27 måtte se langt efter at teste i eftermiddags