Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 16/3 2007 klokken 13:03
Ron Dennis antydede efter den anden træning, at begge piloter testede med en god portion benzin i tankene, men mest i Alonsos bil.
Derfor kom det ikke bag på Dennis, at det var Lewis Hamilton der klarede sig bedst af de to.
”Jeg er meget tilfreds med resultatet af de første træninger,” kom det fra Dennis.
”Der er ingen tvivl om, at det er Ferrari der vil være vores hårdeste konkurrent, men jeg er sikker på at vi står godt.”
Nu ved vi selvfølgelig ikke hvor meget benzin de forskellige hold kørte med, men hvis Ron Dennis har ret i, at hans biler var de tungeste i feltet, ser det rigtigt godt ud for Fernando Alonso og Lewis Hamilton.