Vilde spekulationer om Russells fremtid

Rygtemøllen roterer lystigt i F1-paddocken, og lige nu er George Russells navn kastet i cirkulation.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 6/6 2025 klokken 14:06

Tid efter anden er George Russells navn dukket op i forbindelse med de løbende rygter om kørernes sædeskifter i Formel 1

Nu hævdes det således, at Aston Martin er blandt de teams, der påstås at have udtrykt interesse for at få Mercedes-køreren George Russell i 2026-sæsonen.

Rygtet forstærkes ved at Russell, der skiftede fra Williams F1 til Mercedes forud for 2022-sæsonen, nu gået ind i de sidste seks måneder af sin nuværende kontrakt med Stuttgart-teamet.

På trods af stædigt vedholdende rygter om, at Mercedes vil være i stand til at lokke den regerende firedobbelte verdensmester Max Verstappen til sig i 2026, har Russell udtalt sig optimistisk om sine håb om at sikre en forlængelse med det Brackley-baserede Mercedes-team.

Dialogkaffe og krammere


Men efterhånden som kontrakten nærmer sig sit udløb, ser Russell ud til at være åben over for alternative muligheder.

George Russell foran Lewis Hamilton og Charles Leclerc. Kinas GP 2025George Russell foran Lewis Hamilton og Charles Leclerc. Kinas GP 2025
Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images


Således blev McLaren-bosserne Zak Brown og Andrea Stella set i dialog med Russell i paddocken ved sæsonåbningen i Australian Grand Prix i marts – dette selvom både Lando Norris og Oscar Piastri er bundet af langtidskontrakter.

Historien viser, at intet er umuligt i Formel 1.

Og det kan sagtens blive vildere.

Eksempelvis at Max Verstappen skulle være på vej til Aston Martin, teamet med F1’s dybeste lommer. Eller som erstatning for Russell hos Mercedes?

Offentlige krammere kan også sætte rygter igang. I forbindelse med Kinas GP blev Russell set omfavne Flavio Briatore, rådgiver og nu alternerende teamchef for Alpine-teamet.

Englands Grand Prix 2024. George Russell på pole positionEnglands Grand Prix 2024. George Russell på pole position
Copyright Mercedes AMG


Russell og Red Bull


Og vi kan sagtens give rygtemøllen et nyk mere, for i april var der forlydender om, at Russell havde haft foreløbige drøftelser med Red Bull-teamchef Christian Horner med henblik på en kontrakt for 2026.

Rygterne blev ikke mindre af at Horner tidligere har udtrykt beundring for Russell og ved sidste års Singapore GP udtalte, at Red Bull "ville være dumme”, hvis de overså briten som potentiel kandidat til en plads i energidrikgigantens F1-team i 2026.

Og nu dukker der så en rapport på fra avisen The Times, hvor man hævder, at Aston Martin potentielt er næste destination for Russell. Avisens forklaring er, at teamet med de racing-grønne biler "forstås at være et af dem, der har udtrykt interesse for ham (Russell, red.)”.

Aston Martin afviser


Med ankomsten af dels den legendariske designer Adrian Newey samt det kommende motorsamarbejde med Honda, Red Bulls nuværende leverandør, forventes Aston Martin at blive en væsentlig magtfaktor i 2026, hvor det nye regulativ træder i kraft.

Red Bull tekniske chef, Adrian Newey, til Aston Martin. Annonceret september 2024Red Bull tekniske chef, Adrian Newey, til Aston Martin. Annonceret september 2024
Copyright Aston Martin Aramco F1 Team


Aston Martin afviser dog al snakken og insisterer på, at de fortsat er fuldt engagerede i deres nuværende kørerlineup bestående af Fernando Alonso og Lance Stroll, som har kontrakt indtil mindst udgangen af F1 2026.

"Vores fokus er at levere til vores kørere ved at give dem en mere konsistent og konkurrencedygtig bil. Når vi gør det, er de begge i stand til at levere fantastiske resultater,” hedder det i en udtalelse fra teamet.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.