Siden den syv-dobbelte verdensmester lagde hjelmen på hylden, har der været alle mulige spekulationer ude om, at han ville komme tilbage som aktiv kører eller som teamboss. Og det sidste kan meget vel gå hen og være rigtigt.
Michael Schumacher har stoppet sin aktive karriere, men vil han købe sit eget team?
Schumachers manager, Willi Weber, har antydet, at tyskeren måske vil købe sit eget Formel 1 team. Han er allerede rådgiver for sit gamle team, Ferrari, men har angiveligt vist interesse i et andet italiensk hold, Scuderia Toro Rosso.
Avisen AZ, citerede Weber for at sige: "Måske vil vi spørge en eller anden milliardær, om han vil sælge os sit reserveteam." Weber har sit eget team i A1 serien, og ved et par ting eller to om hvordan man kører sådan en operation.
Michael Schumacher og Willy Webber, Tyskland 2001
Toro Rosso, eller Minardi som det tidligere hed, er delvist ejet af Gerhard Berger og Red Bull milliardæren Dietrich Mateschitz, som ifølge Forbes Magazine er nummer 287 over miliardærer i verden. Michael Schumacher står heller ikke og mangler til huslejen. Han var sportens rigeste kører nogensinde, med en estimeret indtægt på $100 miilioner om året i fast løn, sponsorindtægter og reklamer.
Weber tilføjede: "Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg kunne tænke mig at Michael vil købe et team. men han vil aldrig blive Ferrari´s teamboss. Alt det arbejde, ansvar og stress - hvorfor skulle Michael ønske det? Hvis han derimod ejede et team, ville det være anderledes," sluttede Weber.
Så indtil videre er der intet der er sikkert, men derimod en masse 'måske' og 'eventuelt'. Fakta er dog, at da Schumacher kom til Ferrari, byggede man hele teamet op omkring ham og på den måde fik han lige de folk han ville have. Det har med tiden kastet fem kørertitler af sig. Lidt af det samme kunne ske, hvis han køber Toro Rosso. Han vil udvælge de absolut bedste i branchen og ville kunne købe de bedste kørere, og dermed få vendt teamet, så de blev mere succesfulde.
Her på redaktionen vil vi naturligvis følge sagen nøje.
Det er sådan en her, Schumacher måske gerne vil købe nogle stykker af.