Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/11 2024 klokken 09:11
I den første frie træning, var Mercedes i en klasse for sig selv. Det var de ikke i den anden frie træning, hvor Hamilton kun med nød og næppe slog Lando Norris, der blev noteret for P2, blot 0,011 sekund efter Mercedesen.
Russell var med til at understrege, at Las Vegas bybanen passer godt til Mercedes, da han sluttede med en bedste tid, der var blot 0,19 sekund langsommere end Hamiltons bedste tid.
Hos Ferrari, der øjner muligheden for at vinde konstruktørmesterskabet i år, lykkedes det for Sainz at komme hurtigere rundt på banen end Leclerc, der dog formåede at komme ind på P5, lige efter Sainz.
Piastri i den anden McLaren, endte helt nede på P8, lige efter Kevin Magnussen, der lader til at have det godt med de vanskelige forhold.
Hulken, i den anden HAAS, var tæt på at rykke lige op i hælene på Magnussen, men sluttede lige efter Piastri, blot 2 hundrededele sekund langsommere end australieren.
I den første træning, havde VCAP kørerne en del udfordringer, men i den anden træning, så det bedre ud for dem. Især for japanske Tsunoda, der formåede at sætte sin racer ind på P10, mens Lawson måtte nøjes med P15.
I bunden fandt vi Alexander Albon i Williams, der havde problemer med den genopbyggede racer. De havde ellers en fin 1. træning, men med kun 4 omgange noteret i den anden træning, ser det ud til at der er udfordringer med bilen.
Colapinto i den anden Williams, fik kørt en del omgange, men måtte se sig henvist til P18.
Værst var det dog for manden på P19. Det var simpelthen Sergio Perez, der roede rundt der nede, men heldigvis for ham, så var Verstappen ikke langt bedre, da han kun formåede at sikre sig P17.
Der er ingen tvivl om, at Lando Norris ville hylde dette resultat, skulle det ende på den måde i løbet.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)