I dag har bl.a. Mercedes, McLaren, Ferrari, Williams og Aston Martin lavet egne aftaler med Lego om at udgive deres racer som Lego-model. Senest har Lego udgivet modellen 76925 med en Aston Martin F1 racer i minifig-skala. I modellen er også Aston Martins safety car.
Med det nye samarbejde vil Formel 1 fans også kunne se Lego modeller ude til alle løbene, hvor Formula 1 vil have Lego aktiviteter i Fan Zone området, som er publikums opholdsområde mellem træninger til Formel 1 løbene.
Lego vil fra nu af samarbejde med alle holdene om at udgive racere fra alle hold, og Lego vil også udgive modeller i Duplo-serien, hvor der ikke tidligere har været Formel 1 modeller. De nuværende modeller har primært været enten fra Lego City eller Lego Technic serien.
Mercedes Lego-sæt.
Copyright Brickset
Emily Prazer, Chief Commercial Officer hos Formula 1, udtaler om samarbejdet: "LEGO-klodsen har tændt en gnist af kreativitet og byggeglæde hos millioner af børn og voksne over hele kloden. Gennem dette partnerskab vil fans kunne genskabe og genfortolke Formel 1-verdenen, klods for klods, og dykke dybere ned i mekanikkens og teknologiens kompleksitet bag sporten gennem leg. Vi ser frem til at bringe dramaet og spændingen fra Formel 1 til LEGO Gruppens passionerede netværk af byggere og give vores fans endnu en måde at nyde sporten på sammen med deres venner og familie."