Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 20/7 2024 klokken 15:07
Formel 1-feltet er i Ungarn, hvor der venter kørerne en spændende weekend på den gokartagtige bane i Budapest.
Banen er med sine 4,381 km en af de mindste på kalenderen. Derfor bliver den også omtalt som en forstørret gokartbane blandt kenderne. Banen har 14 sving og to DRS-zoner, så der er mulighed for at overhale.
Vejret er, modsat i går, skyet og koldere. Temperaturen er 26 grader i luften og 31 grader på asfalten. Der er potentielt regn på vej, men det er mere forventet senere.
Pirelli har taget dæk med fra den blødeste ende af spektret, nemlig de hårde C3-dæk, medium C4 og bløde C5-dæk med til weekenden.
Zhou er første mand på banen, efterfulgt af Perez.
Mange kørere triller ud på en installationsomgang og kører tilbage i pit. Temperaturen er meget anderledes end i går, så biler og dæk opfører sig anderledes under disse koldere temperaturer.
Hamilton har vundet her otte gange, men der er ikke meget, der tyder på, at sølvpilen bliver første mand igen denne weekend.
Verstappen melder om problemer med bilen. Bilen har ikke greb nogle steder, mens den andre steder har greb, så downforceniveauet skal nok justeres.
Det er næsten kun Verstappen, der triller rundt ude på banen. Efter et kvarter er det kun Ocon, der vil lege med ude på banen.
Verstappen har også fået opgraderinger til raceren. Der har ikke været tid til at udvikle en fuld aerodynamisk pakke til Perez, så han har kun fået halvdelen. Det forklarer også Verstappens problemer med bilens balance.
17 minutter inde kommer der et par håndfulde kørere ud igen. Minuttet efter kommer der en håndfuld mere, så nu er sessionen for alvor i gang.
Dette er jo den sidste træning, inden det går løs til kvalifikationen senere i dag. Så det er nu, de sidste vinger skal justeres, og kørerne har mulighed for at afprøve de sidste grænser.
Til anden frie træning var mediumdækket det mest populære at starte på, men i dag er det softdækket. Det hænger måske sammen med, at anden frie træning handler mest om longruns, hvor tredje frie træning er de sidste justeringer inden kvalifikationen.
21 minutter inde er alle kørerne ude på banen. Leclerc forbremser sig i sving 1, men han fortsætter uden problemer.
Gasly forbremser sig også i sving 1. Det højre forhjul får et flatspot, det ryger og står stille. Gasly melder dog over radioen, at der er noget galt med bremserne, for de bremser uens foran. Bilen drejer heller ikke, så svaret er ikke, at der er mindre belastning på det ene forhjul kontra det andet.
Hülkenberg er på en flyvende omgang, men Leclerc kommer i vejen i det ene sving, så de er tæt på at kollidere. De slipper uskadt.
Sainz kommer ud over kerben og får en ustabilitet i raceren. Han fortsætter dog uden problemer.
Mercedes er gladere for koldere temperaturer, og det er under sådanne forhold, at deres racer har leveret bedst i år. Så det er positivt for dem, at de nu får nemmere ved at lege med de store drenge.
Lance Stroll forbremser sig også i sving 1, hvilket godt kunne give et lille flatspot. Han fortsætter lige ud på afkørselsarealet, men han fortsætter sin færd.
44 minutter inde starter de hurtige tider, og McLaren lægger stærkt ud med en meget hurtig tid. Det lyder til, at McLaren har fat i noget af det rigtige denne weekend.
Verstappen forsøger sig også, men han finder ikke helt samme niveau som McLaren.
Det ser også lovende ud for Haas, for Hülkenberg sætter hurtigste tid i sektor 1.
Hamilton spinner rundt i sving 8. Et harmløst spin, men det ødelægger hans forsøg på at forbedre sin tid. Der var også en smule skidt på banen. Det fremkalder også et gult flag, hvilket gør, at Magnussen må afbryde sit forsøg.
Zhou får at vide over radioen, at han skal blive i det nuværende gear, og samtidig skal han køre langsomt ind i pit. Det tyder på, der er problemer med hydraulikken eller gearkassen.
Magnussen forsøger sig med et forsøg igen med et minut tilbage, men han må afbryde igen, da der er kø nede ved sving 12.
Verstappen forbremser sig i sving 1, og venstre fordæk bliver ødelagt, så han må køre ud på afkørselsarealet.
Dermed slutter sessionen med Norris og Piastri i front, med Verstappen lige i nakken. Herefter er Russell og Sainz hhv. P4 og P5.
Du kan se alle kørernes placeringer i tabellen nedenfor:
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)