Bølgerne kan gå højt i Formel 1, og problemer på og uden for banen kan nogle gange blive personlige.
Umiddelbart ser det ud til, at Formel 1 nu har fået endnu et sådant problem, hvis man tør tro
NBC.
Mario Andretti udtaler over for NBC, at Liberty Media-chefen Greg Maffei truede ham i forbindelse med Formel 1-grandprixet i Miami med, at Maffei personligt ville sørge for, at Andretti aldrig ville få en plads i Formel 1.
Aston Martin i Miami
Copyright Aston Martin
Mario Andretti fortæller, at han under løbet i Miami stod og talte med Formel 1-chefen Stefano Domenicali, da Maffei brød ind i samtalen.
"Mario, jeg vil bare fortælle dig, at jeg vil gøre alt for at forhindre, at Michael kommer med i Formel 1", fortæller Andretti til NBC.
Michael er Marios Andrettis søn, der forsat forsøger at få en plads i Formel 1.
Mario Andretti fortæller, at han ikke kunne tro sine egne ører: ”Jeg var ikke klar over, at det var noget personligt", udtaler Andretti.
Det foreligger endnu ikke en officiel udtalelse fra hverken Maffei eller Liberty Media om hændelsen ifølge NBC.
Det er i denne forbindelse også interessant, at Andretti har ansat F1-koryfæet
Pat Symonds, som er blevet hentet direkte fra Formel 1-administrationen.
Pat Symonds
Copyright Formula1.com
Pat Symonds er ikke en hr. hvem som helst:
Symonds startede sin karriere helt tilbage i 80’erme hos Toleman-teamet, og i midten af 90’erne var Michael Schumachers såkaldte race engineer. Siden blev han teknisk direktør for Renault-teamet.
Pat Symonds arbejdede derefter som konsulent for Virgin Racing i 2011, senere Manor, og fra 2013 til 2016 var han ansat som Chief Technical Officer hos Williams F1.
Siden 2017 har Symonds været ansat som Formel 1’s Chief Technical Officer og har bl.a. haft en del indflydelse på det kommende F1-reglement.
Med ansættelsen af Symonds tyder meget på, at Andretti alligevel får mulighed for at være med i Formel 1 fra 2026 for Andretti-Cadillac.