Endelig, fristes man til at sige:
Lando Norris tog sin første grandprixsejr i Miami i overlegen stil foran Max Verstappen og Charles Leclerc efter at være startet som fra en 5. plads.
Forløsningen var til at føle på for Lando Norris og McLaren-teamet, som allerede før løbet havde på fornemmelsen, at Miami kunne gå hen og blive en stor mulighed for et godt resultat takket være nye performance-upgrades. Fornemmelsen holdt stik.
Kinas Grand Prix 2024 - Lando Norris på pole position til sprintløbet
Copyright McLaren
Man kan altid argumentere for, at Norris og McLaren var heldige med en safety car, som blev udløst af Kevin Magnussen (mere om det længere nede i artiklen), men Norris formåede at køre fra Max Verstappen i overlegen stil, efter løbet gik i gang igen.
Ferrari med Charles Leclerc havde en udmærket weekend i Miami på trods af, at Charles Leclerc ikke formåede at lægge pres på Max Verstappen, der så ud til at kæmpe med balancen i sin Red Bull og endte med at tage en kegle med sig, hvilket førte til en kort virtuel safety car-periode.
Aston Martin i Miami
Copyright Aston Martin
Carlos Sainz blev efterfølgende straffet for at have været i nærkamp med Oscar Piastri, så spanieren mistede sin 4. plads til Sergio Perez, der i sin Red Bull havde et meget anonymt løb og var ved at rydde sin teamkammerat af banen i første sving efter at have misset bremsepunktet på banen.
På samme måde lå Lewis Hamilton i lang tid i slipstrømmen på Sergio Perez, men på trods af DRS på flere omgange, formåede den 7-dobbelte verdensmester ikke at komme forbi mexicaneren i Red Bull.
Nico Hülkenberg i Haas havde et løb på det jævne: Tyskeren lå i lang tid midt i feltet og havde håb om at tage point med fra Miami til sit amerikanske team, men den ære tilfaldt Ocon, som hentede Alpines første og indtil nu eneste point i denne sæson.
Men vi bliver nødt til at tale om Kevin Magnussen – desværre.
Kevin Magnussen. Miami 2024
Copyright Haas F1 - LAT Photo
Magnussen kæmpede hårdt under sprintløbet for at holde bl.a. Lewis Hamilton bag sig, og det medførte et par straffe, og man kan argumentere for, at danskeren ofrede sig for holdet, så Nico Hülkenberg kunne hente point i sprintløbet.
Det kan man desværre ikke sige om Kevin i grandprixet:
For det første startede Kevin Magnussen som en af de sidste i feltet efter en ringe kvalifikation, og lavpunktet kom, da Kevin Magnussen forårsagede en kollision med Logan Sargeant, der både ødelagde amerikanerens og danskerens løb.
Og her kommer vi til problemet med Magnussen: Der var absolut ingen grund til at prøve at overhale Logan Sargeant et smalt sted på banen, hvor risikoen for en kollision er så høj.
Og for det andet burde Kevin med sin erfaring og sine evner havde vidst bedre og ventet til at overhale amerikaneren et sikkert sted på banen.
Logan Sargeant i pitlane.
Copyright Williams F1 Team
Kevin havde en hurtigere bil og en hurtigere kører, men af en eller anden grund virkerede danskeren frustreret over at skulle kæmpe med en Williams, mens hans tyske teamkammerat kæmpede om point.
Nico Hülkenberg er på vej væk fra Haas til Sauber/Audi, men hvis Magnussen bliver ved med at samle strafpoint i stedet for rigtige point, om han så ikke også er det.
Haas har i øjeblikket kig på talentet Oliver Bearman, og ifølge forskellige rygter snakker finske Valtteri Bottas også med Haas om et sæde for næste år.
Kevin Magnussen bliver nødt til at stramme op, hvis han vil gøre sig forhåbninger om at blive hos Haas næste sæson.