Hülkenberg på vej til Sauber – Audi

Meget tyder på, at danske Kevin Magnussen skal have ny teamkammerat næste år, såfremt danskeren får lov til at blive hos Haas i 2025. Nico Hülkenberg rygtes til at være på vej til det nye Audi-team, der dog fortsat vil hedde Sauber i 2025.

Englands Grand Prix 2023 . Copyright Haas F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 24/4 2024 klokken 16:04

Mon Kevin Magnussens chancer for at blive i Formel 1 et par år i endnu er steget?

Ifølge det tyske medie SPORT1 er beslutningen om at hyre Hülkenberg allerede faldet: Audi og den 36-årige tysker Nico Hülkenberg skulle være blevet enige, det er kun underskrifterne, der mangler.

Officielt vil offentligheden næppe noget at vide lige foreløbigt, men der ventes en officiel udmelding sidst i maj.

Hülkenberg fra Moneygram Haas F1 Team til Japans GPHülkenberg fra Moneygram Haas F1 Team til Japans GP
Copyright MoneyGram Haas F1 Team


Andreas Seidl, som er projektleder hos Audi, har længe prøvet at få fat i Nico Hülkenberg: Angiveligt skulle Seidl allerede have forsøgt at få vristet Hülkenberg fri af Haas’ kløer sidste år, men Günther Steiner ville dengang ikke give slip på sin tyske kører.

Hülkenbergs kontrakt med Haas udløber ved afslutningen af i år, det samme gør Kevin Magnussens kontrakt med Haas.

Det virker usandsynligt, at Haas kommer til at erstatte en erfaren mand som Magnussen med en rookie – det har de prøvet før med Mick Schumacher og Nikita Mazepin, og det gik som bekendt ikke videre godt.

Saudi-Arabiens Grand Prix 2021. Haas racerne på Jeddah banen. Mazepin er snurret rundt og passeres af Mick SchumacherSaudi-Arabiens Grand Prix 2021. Haas racerne på Jeddah banen. Mazepin er snurret rundt og passeres af Mick Schumacher
Copyright Pirelli


Problemet for Magnussen kunne dog blive Valtteri Bottas, som måske prøver at få en fod indenfor hos Haas, såfremt Carlos Sainz skifter fra Ferrai til Sauber/Audi.

Sainz skulle i henhold til Red Bulls Helmut Marko have fået et meget lukrativt tilbud af Audi, som Red Bull ikke kan overbyde.

Det regnes for mere eller mindre sikkert, at den unge talentfulde Oliver Bearman, der afløste for en sygdomsramt Carlos Sainz i Jeddah, får et sæde hos Haas næste år. Måske med Kevin Magnussen som teamkammerat?

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Russell har en simpel løsning klar Blå Ferrari og nyt navn »