Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 29/3 2024 klokken 14:03
I 2023 gik det fremad for Williams, om end ikke mindst i den ene side af garagen. I 2024 er det ikke gået, som teamet havde håbet inden sæsonstarten.
Williams har store ambitioner for 2024-sæsonen, men de fik noget af en kæp i hjulet, da Albon smadrede sin bil under træningen i Australien.
Williams har nemlig ikke noget reserve-chassis, hvilket holdene ellers normalt har klar, inden sæsonens første løb. Tre løb inde havde Williams ikke sit tredje chassis klar, og det var derfor, Logan Sargeant fik armen vredet om på ryggen, og fik frataget sig nøglerne til bilen, så Alexander Albon kunne køre i den.
Williams skyndte sig dog at sende raceren hjem til fabrikken i England, hvor den ankom 02 mandag morgen. Straks gik arbejdet i gang. Derfor er der godt nyt til holdets fans.
Teamet forventer nemlig, at Albons skadede chassis bliver klar til næste løb i Japan, det skriver Motorsport.com.
Problemet er dog, at de mange timer og dele Williams netop har brugt på at reparere det skadede chassis, det er tid og dele, som er taget fra bygningen af chassis nr. 3.
Derfor forventer teamet nu også først, at chassis nr. 3 tidligst bliver færdigt til Kinas GP, som er to uger efter Japans GP.
Så mon ikke de to kørere får besked på at tage den med ro under træningerne, så de ikke ødelægger deres chassiserne.