Lando Norris forlænger med McLaren

Tidligere på ugen var det Charles Leclerc, der forlængede med Ferrari. Nu er det officielt, at Lando Norris forlænger med McLaren på en længere aftale.

Englands Grand Prix 2023 . Copyright McLaren

Af: Andreas Hansen (ah@bmf1.dk) d. 27/1 2024 klokken 11:01

2024-sæsonen er ikke engang gået i gang endnu, men der er allerede godt gang i ”silly season.” Senest var det Ferrari, der annoncerede, at Leclerc havde forlænget sin aftale, og nu melder McLaren sig også i koret.

Det britiske team har nemlig meldt ud, at man har forlænget aftalen med Lando Norris, så aftalen ny løber efter 2025. Lando Norris havde i forvejen en kontrakt indtil slutningen af 2025, som blev underskrevet i februar 2022.



Lando Norris er glad for sin nye aftale, og ser McLaren-teamet som en stor familie.

”Jeg er vokset op med McLaren, og jeg føler mig hjemme her. Vores rejse indtil videre har været spændende, og jeg har haft op- og nedture, men sidste sæson vidste vi vores ønske om at komme tilbage og kæmpe med i toppen,” fortæller Lando Norris til McLarens hjemmeside.

Ligesom med Leclercs forlængelse, så bliver det ikke meldt ud, hvor lang en kontrakt der er tale om til Lando Norris.

Med forlængelsen af Lando Norris fortsætter McLaren med sit nuværende kører line-up til slutningen af 2026.

OM SKRIBENTEN

Andreas fra BMF1 Andreas er studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Leclerc forlænger med Ferrari Haas boss: Vi vil være langsomst i Bahrain »