Det har længe ligget i kortene, at Charles Leclerc skulle forlænge sin aftale med Ferrari. Nu er det så blevet bekræftet, at Leclerc forlænger aftalen, så den løber på den anden side af 2024.
Der er dog ikke meldt noget ud om, hvor lang tid Leclercs kontrakt nu løber med Ferrari. På BMF1.dk har vi dog tidligere skrevet om en kontraktforlængelse på fem år. Det kan du læse mere om
her.
Charles Leclerc er glad for sin forlængelse og på trods af et svært 2023, mener Leclerc, at det bedste stadig ligger forude.
”Min drøm er stadig at vinde VM med Ferrari, og jeg er sikker på, at vi i de kommende år kommer til at have mange gode oplevelser sammen,” fortæller Leclerc.
Også teamchef Frédéric Vasseur er glad for, at Leclerc har sat sit navn på en kontraktforlængelse.
”Vi er fast besluttet på at give Charles en vindende bil, og jeg ved, at hans beslutsomhed og engagement er elementer, som kan gøre forskellen, så vi sammen kan opnå vores målsætning.”